|
|
|
|
Christensen, Anders, 1551-1606, medicinsk Professor, var født i Ribe, hvor hans Forældre, Christen Sørensen og Karine Andersdatter, vare jævne Borgerfolk. Fra sin Fødebys Skole afgik han til Universitetet i København, hvor han studerede i flere år under Niels Hemmingsen, Hans Frandsen og andre af den Tids ansete Lærere. Imidlertid tog han Bakkalavrgraden i Filosofien og blev Kommunitetsprovst. Denne Post fratraadte han 1575, da han havde faaet det kgl. Rejsestipendium, der kun tildeltes de mest begavede Studenter. Over Rostock drog han til Wittenberg, hvor han studerede i 2 Aar og tog Magistergraden; men da han især havde kastet sig over Medicinen, begav han sig til Jena for at høre Dr. Schrøter; her fra vendte han dog atter tilbage til Wittenberg og anvendte nu fornemmelig sin Flid paa Anatomien, i det han tillige med Bifald optraadte som Privatdocent. Da hans Stipendietid var udløben, rejste han hjem for at faa Midler til videre Studier, og da den juridiske Lærestol ved Universitetet paa den Tid stod ledig, tillod Kongen i Dec. 1579, at den Løn, der ellers var tillagt dette Professorat, maatte deles mellem A. C. og en anden Mediciner, Eskil Christensen, for at de kunder faa Lejlighed til at besøge Italien, hvor Lægevidenskaben dyrkedes med Held. Paa Rejsen der hen blev A. C. farlig syg i Frankfurt, saa de to Rejsefæller først i Okt. 1580 naaede til Padua. Efter et længere Studium her drog A. C. til Basel, hvor han med Frugt hørte Dr. Victor Trancavellius' Forelæsninger og besørgede et Udtog af dem, under Titel «Enchiridion medicum de cognoscendis et curandis tam externis qvam internis humani corporis morbis», udgivet i Trykken 1583, ligesom han ogsaa s. A. tog den medicinske Doktorgrad i Basel. Senere besøgte han Paris og Strasburg. Da han ved Nytaarstid 1585 opholdt sig ved den sidstnævnte Højskole, fik han Brev hjemme fra med Tilbud om den ved Dr. Hans Frandsens Død ledige Plads som Professor i Medicinen ved Kjøbenhavns Universitet. Med Glæde modtog A. C. dette Tilbud, og efter at han i Frankfurt havde forsynet sig med forskjellige Instrumenter, tiltraadte han i Foraaret 1585 Lærerstillingen. Da han var en duelig Praktiker, og Lægernes Tal kun var saare ringe, blev han imidlertid jævnlig kaldt bort fra Universitetet, naar Adelen i Provinserne trængte til Lægehjælp. Særlig har han vundet sig et Navn derved, at han var den første medicinske Professor, som praktisk forsøgte at øve Anatomien her ved Universitetet. Men Tidsalderens Fordom mod slige videnskabelige Undersøgelser nødte ham til igjen at holde op med disse Øvelser, da hans Foretagende vakte en saadan Væmmelse, at hæderlige Folk ikke mere vilde omgaas ham. Han maatte derfor nøjes med at følge det gamle Spor. At han imidlertid har været anset for en dygtig Docent, skjønnes deraf, at da Kong Jacob af Skotland 1590 besøgte Universitetet, hørte han en Forelæsning af ham. Men han var ogsaa dygtig til meget andet, og det blev til Skade for hans Lærervirksomhed. Han var navnlig en ypperlig Regnskabsfører, og denne hans Evne blev der lagt meget Beslag paa, i det han ikke blot gjentagne Gange valgtes til Universitetets Rektor, men ogsaa fik det Hverv at ordne dets Regnskabsvæsen, som ikke var i den bedste Tilstand. Dertil kom, at ved Siden af hans Professorembede blev 1595 det brydsomme Hverv ham overdraget at være Forstander og Økonom for Kommunitetet. Hermed fulgte en vidtløftig Godsadministration og den daglige Bespisning af de 100 Studenter, som nøde «Kongens Kost», og de vare ikke altid lette at tilfredsstille. Da Raden 1600 atter kom til A. C., at han skulde beklæde Rektoratet, undslog han sig med Henvisning til sine mange økonomiske Hverv; men han maatte dog føje sig efter sine Kollegers Ønske. En Krænkelse var det derimod for ham, at da han ved samme Tid havde tilbudt at anlægge en Have med Lægeplanter ved Studiegaarden, om den der nys opførte Professorresidens maatte blive ham overladt, saa blev en langt yngre Kollega, der særlig kunde glæde sig ved Hofgunst, ham foretrukken. Formodentlig har han dog følt det som en Oprejsning, da han i Juni 1602 af Kongen beskikkedes til den anselige Post som Forstander for Sorø Skole og Gods. Men han kom ikke til i mange Aar at nyde denne Stillings Goder. Hans Helbred var ikke stærk. I Marts 1606 fik han kgl. Bevilling paa for egen Regning at oprette et Apothek, som Sorø hidtil havde savnet. Men Planen blev vel næppe iværksat; thi 26. Nov. s. A. døde A. G. i en Alder af 55 Aar. Fra flere Sider roses han som en ualmind elig dygtig Videnskabsmand. Hans Forfattervirksomhed er imidlertid ikke af synderlig Betydning og bestaar mest i Disputatser. -- 27. Avg. 1586 havde han i Ribe ægtet den smukke Abel Svaning, Datter af den kgl. Historieskriver M. Hans S. Efter Mandens Død beholdt hun i Følge kongelig Tilladelse endnu i et halvt Aar Bestyrelsen af Sorø, et Vidnesbyrd om, at hun maa have været anset for en Kvinde med usædvanlige Evner. Hun blev senere gift med Hans Mechelborg i Helsingør, der var Tolder ved Øresund og en meget velhavende og anset Mand.
Vinding, Acad. Haun. S. 152 ff. http://runeberg.org/dbl/3/0454.html Rørdam, Kbhvns Universitets Hist. 1537-1621 II, 653 ff. H. F. Rørdam. |
