Jyske lov  - fredløs

Bliver en Mand svoret fredløs, og vil hans Modpart ikke tage mod Bøder, da skal han flygte fra Landet inden Dag og Måned. Flygter han ikke, da kan Kongen lægge Beslag på hans Gods, og Kongen må ikke tage Fredkøb af ham, før han er blevet forligt med den dødes Slægt.

Men flygter han fra Landet eller dør, da skal hans nærmeste Frænder bøde to Rater, men trodser han og bliver i Landet, da skal hans Frænder alligevel bøde to Rater.

Den, der er nærmest på fædrene Side, såsom Faderen eller ældste Søn eller, hvis disse ikke findes, andre Frænder, skal tage mod Bidrag af de fædrene Frænder og bøde en Rate på den fædrene Side. Men den nærmeste på mødrene Side såsom Broder eller andre nærmeste Frænder på mødrene Side, hvis der ingen Broder findes, skal tage mod Bidrag af de mødrene Frænder og bøde en Rate.

Men har den, der er flygtet som fredløs, to Brødre, der selv har Gods og lovligt kan stå til Ansvar derfor, da er den ældste af dem Formand i den Rate, der bødes på den fædrene Side, og den yngste Formand i den Rate, der bødes på den mødrene Side; men er der kun een Broder, da er han Formand i den Rate, der bødes på fædrene Side.

Men har den fredløse to Sønner, da er de nærmest til at udrede de to omtalte Rate?, dog skal den ældste udrede den Rate, der skal bødes på den fædrene Side. Men er der kun een Søn, da skal han udrede den Rate, der skal. bødes på den fædrene Side, og den anden erlægges af den, der er nærmest på den mødrene Side.