1. Pigebarn (I) – 0 år

Hun er formentligt født før Frederik. Et gab på 3 år før Frederiks fødsel - fra indgåelse af giftermålet mellem Hans & Marine - gør det sandsynligt at Marine formentlig har fået en abort eller et dødfødt barn som den første fødte - hvilket jo ikke er ualmindeligt for førstegangsfødende kvinder – også dengang.

2. Frederik Svane – 30 år

Da der ikke et registreret årstal for et evt. giftermål må det antages at han ikke nåede at blive gift. Peder Hegelunds (PH) almanak angiver intet herom, men derimod, at han døde d. 14de januar 1587 under sine Studier i Wittenberg, 30 år gammel.

Kinch siger ”Frederik, født d. 7de Maj 1557, var 1570 Skolens Majgreve, for hvilken Ære Faderen takkede ved at gjöre et flot Måltid for Lærerne og give 18 Mk. til Skolebørnenes Gilde, hvortil Moderen endnu lagde ½ Dr. (2 Mk.). Allerede i sit 15de År studerede han i Tübingen, fik 1584 ved Faderens Død dennes Kanonikat i Ribe, på hvilket han 1580 havde fået Exspektance, men døde Allerede d. 14de Januar 1587 under sine Studier i Wittenberg.”

Da det var vigtig for unge mænd dengang, at have en levevej før de blev gift, er det ikke sandsynligt, at Frederik nåede at blive gift før sin død

3. Jacob Svaning  – ca. 62 år

Jacob dødsår er endnu ikke kendt pt., men det må antages at han blev mindst 57 år gammel, fordi der er ingen steder i Peder Hegelunds almanak der indikere at han er død før Peder. Mit skud er at han blev 62 år gammel.

Kinch siger ”Jacob, født d. 17de August 1558, fik ved Faderens Død et Kannikdømme, som denne havde haft i Lund, studerede længe udenlands i Tyskland og Italien, Hvorfra han kom hjem 1588 og fik d. 14de Marts næste År Væntebrev på det første ledige Kannikdømme i Ribe mod da at afgive det i Lund. Den 9de August 1592 udgik der et Konge brev til Kapitlerne i Ribe og Lund om, at de skulde formane ham, som her kaldes Kannik på det første og Vikarius på det andet Sted, til at betale nogle Borgere i Tübingen og Eslingen de Penge, som han dels på sine egne, dels på sin Broder Frederiks Vegne endnu skyldte dem fra sit Studieophold der. Hans Opførsel var vel neppe ganske dadelfri; det var forgæves, at Kongen 1594 anbefalede ham til Præstekaldet i Vilslev og 1595 til det ved Ribe Domkirke. Den 29de April 1595 gav Kongen ham et fornyet Væntebrev på M. Lavr. Ægidiussens Kanonikat; men da denne døde 1597, viste det sig, at M. Niels Glud havde et tidligere Løfte.- 1595 og 1596 havde han imidlertid besørget Forretningerne ved Dekanatet for M. Niels Krag. 1598 ledede han Sagførelsen imod Sören Bramming, som havde dræbt hans Morbroder, Rådmand And. Sören Klyne og viste sig derved som en dygtig Jurist. Kort efter må han være flyttet til Lund, hvor han skal have levet som kannik til sin Død.”

Peder Hegelund har noterede i sin almanak d. 20. sep. 1584 at ”Magister Hans Svaning døde i Herren søndag hen under aften”. Og så fik Jacob travlt, som Peder Hegelund skriver d. 21. sep. 1584, ”Jacob Svaning, ligeledes mag. Anders (Sørensen Vedel) rejste til kdl. Majestæt.”

Begrundelsen for at Jacob ilede til København var, at han ville sikre sig faderens kannikdømme i Lund. Anders Vedels formål var at sikre sig det prælat, som han havde fået løfte om efter Hans Svanings død af kansler Niels Kaas og Arild Huitfeldt i 1578  

……..?

4. Hans Svane – ca. 45 år

Kinch siger ”Hans rejste 1578 til Strasbourg rimeligvis for at studere der. Senere gav han sig dog til Handelen og blev Borger i Ribe, hvor han d. 17de Oktbr. 1596 havde bryllup med Maren Kristensdatter Friis. Han døde som flere af sine Søskende ung, senest 1604; thi 1605 ægtede hans Enke Læsemesteren i Ribe, M. Sören Glud. Hans Søn Anders Hansen Svane, vil senere blive omtalt som Borgmester i Ribe.”

Jeg mener det er en fejl når Kinch siger at Maren blev gift med Sõren Glud - det må have været sønnen Niels Sørensen Glud der var sognepræst ved Sortebrødre Kirke se dom Nr. 2832 • København 30.05.1616

Hans Svane må have været ca. 18 år da han rejste til Strasbourg. Da der er der et gab på 3 år mellem Jacob og Dorthea (Dorthe), er det sandsynlig, at han er født i den mellemliggende periode, altså i ca. 1560.

Hans var 36 år gammel da han blev gift med Maren Kristensdatter Friis (1574 - ) – hun datter af Kristen Friis og Kirsten Kristensendatter, hun gift igen med rådmand Niels Grisbæk.

Med Maren fik han i hvert fald sønnen Anders Hansen Svane født i 1601 i Ribe, i følge Kinch - men der må have været flere børn.

For Hans Svane var gift i 8 år før sin død i 1604 - flere anelister angiver hans begraves/dødsdag d. 8. maj 1604.

Hustruen, Maren Kristensdatter Friis nu 31 år, giftede sig igen med den 43 år gamle Niels Sørensen GLUD  d. 22 sep. 1605. Så vidt vides overlever hun ham, han dør i hvert fald d. 30 april 1623, 61 år gammel. Kinch nævner at Maren blev gift med M. Sõren Glud - men det må være en fejl.

Men tilbage til det børnene, det skulle da være mærkeligt, at der kun var et barn i den lille familie.  Statistisk set burde der være mindst 3 børn?

Og ved lidt søgning, held og sund fornuft finder vi da også  2 andre børn, nemlig Anne Hansdatter Svane og Lavrids Hanssøn Svane. Sidst nævnte er er der en forklaring til.

Lavrids Hanssøn Svane. (?? år)

I bemærkningerne til Ribe Bys Historie skriver Kinch ”samtidig forekommer en Lavrids Hansen Svane og en Simon Svane her i Byen, men kunne ikke være Sönner af M. Hans Svaning, da Antallet af dennes 6 Sönner allerede er fuldt”.

Da Hans Svaning havde Svanen som våbenmærke og familienavn, og dertil var en ret indflydelsesrig mand i Ribe stift og by, og for den sags skyld i det ganske land - på grund af sin stilling, sit tilhørsforhold til Frederik II og dronning Dorothea - er det liden sandsynligt, at andre ville have taget navnet Svane som familienavn - for det første fordi der ikke var tradition for familienavne mellem håndværkere og bønder og for det andet ville ikke være velset i byen patriciske familier, købmænd, og handelsmænd.

Lavrids Hansen Svane må  være en del af slægten SVANE og mest nærliggende, at han var en søn af Hans Svane – specielt da der ikke er registreret andre der hed ”Hans” med Svane som efternavn end Hans Svane og den gamle Hans Svaning og ifølge ”Klinch” var han ikke søn af den gamle Svane.

Lavrids Hansen Svane må være født omk. 1597.

Anne Hansdatter Svane. (34 år)

I følge Kjarten hjemmeside fik de også en datter, Anne Hansdatter Svane, født i 1699. Hun blev gift med Christoffer Kjeldsen, men døde d. 30 maj 1633.

Om der var børn i ægteskabet vides ikke - ingen er  registreret.

Han blev gift igen med Lisbeth Pedersdatter, men det varede kun kort, for han døde allerede d. 21 aug. i 1634. Hans gravsten med begge hustruer findes i sideskibet i domkirken. Christoffers søster "Line" var gift med Købmand og Borgmester Hans Nielsen Friis som var søn af Kirsten Kristendatter Friis (Anne afdødes far, Hans Svanes, svigermor) og Niels Hansen Grisbæk.

Anders Hansen Svane (56 år) 

Ifølge Ribe Bys Historie og Beskrivelse, bind 2, side 431, skriver J. F. Kinch – kort fortalt:

"Anders Hansen Svane kom han under formynderskab i det Grisbækske hus. I Niels og senere hans søn Hans Friis (borgmester) fik han en god støtte. Faderen havde efterladt ham en mindre formue. Som 26 årig blev Anders borger i Ribe og begyndte at handle. I 1630 rejste han til England. Han bliver gift med Else Johansdatter Pouch omk. 1637 og – så vidt vides – fik de kun en datter ”Maren Andersdatter Svane” der blev født i 1639 og gift med Mag. Lavrids Andersen Gonsager – rektor i Kolding og til sidst præst i Jelling. (Her syntes der at ske en aneforvikling - se nedenfor.)

Anders var en velhavende mand, men ikke rig. I efteråret 1643 (Kinch) begynder han at følge Ribe købmændenes gamle skik, nemlig selv at rejse til Kolding og Ry markeder. Den 8. dec. 1638 blev han rådmand i Ribe og pengemester fra 1641-1647. Den 20 marts 1647 bliver han borgmester efter Peder Sørensen og i 1652 bliver han, af lensmanden, udnævnt til hospitalsforstander sammen med sin svoger Dr. Ludvig Pouch. Han dør d. 12. marts 1657."

Aneforvikling: Ifølge "Ribe Bys Historie og Beskrivelse" af Kinch blev Maren Andersdatter gift med Mag. Lavrids Andersen Gonsager (præst i Jelling). Men ifølge ”Vejle Bys Historie”, Flemming Damgaard Larsen m.f. var det Maren Hansdatter SVANE (Borgmester Hans Knudsen Svane og Johannes datter) gift med den selv samme person - Lavrids Andersen Gonsager (præst i Jelling).

Hvordan det hænger samme ved jeg ikke, men begge pigerne er født i 1639, den ene kommer fra Ribe og den anden fra Vejle.

Ser man på børnenes navne er der heller ikke meget at hente her – Johanne kunne være opkaldt efter Maren Hansdatter mor ”Johanne” eller Maren Andersdatter efter sin mors mellemnavn ”Johansdatter” Anna kunne være navngivet efter Lavrids mor ”Ane”

Note!

Det er måske værd at notere her, at Marine (II) blev i 1604 - i en alder af 26 år - gift med Søren Kristensen Friis, det samme år som Hans formentligt dør i. Hvorfor jeg nævner det her, er fordi  hun som den "sidste" datter af Hans Svaning  blev meget sent gift, hvorfor? Se også nedenfor.

5. Dorthe Svaning (Dorothea) – ca. 60 år?

Kinch skriver ”Dorthe blev d. 30te Sep. 1576 trolovet og d. 2den April næste År gift med Jens Lavgesen, Borger i Ribe, en Broder til Biskoppen (se S. 115). Hun blev Moder til M. Hans Svaning den Yngre, præst og provst på Samsø, tillige historisk Forfatter.”

Selv om Kinch anvender navnet ”Dorthe” er hun sandsynligvis døbt ”Dorothea” – navngivet efter dronning Dorothea. Hans Svaning har - formentlig til ære for dronning Dorothea - opkaldt sin førstefødte datter efter hende. Det ville ligne ham og være i tråd med hans ego. Ifølge Frede Terkelsen har Hans Svaning sandsynligvis fået kannikker dømme i Ribe med hjælp af  dronningen Dorothea, idet hun skulle være gået i forbøn for "Oss Elskelig Mester Hans Svaning", som hun kaldte ham.

Dorothea er født d. 2. marts 1561.

I det Laugeste hjem syntes at være blevet samlingssted for familiens forældreløse børn. Dorthea & Jens, der sandsynligvis var barnløse de første 24 år af deres ægteskab, blev en slags vejsenshus for efterladte børn, først for Jens Svanes 2 børn og dernæst for Karines 2 børn da hun døde i 1603.

Nedenfor er vist en liste over de børn der var i det Laugesens hjem i 1605.

--------- Karines børn af første ægteskab m. Petrus Haggaeus

1. Simon Svane f. omk. 1589/90

2. Karine Jensdatter¹ - (f. ca. 1591) gift d. 4. nov. 1610 med Vintapper Johan Hendriksen. Hun døde d. 8.10.1613 - årsag ukendt. De fik antageligvis en søn Henrik Johansen der blev byskriver i Odense.

--------- Jens Svanes børn - den fredløse

3. Ingeborg Jensdatter Svane, født formentlig omk. 1592, gift  med Claus Hansen Mule († 1654 i Odense)

4. Maren Jensdatter Svane – (f. ca. 1593) gift med Niels Jørgensen – Lærer for Prins Christian.

---------- Dorthea Svaning & Jens Laugesens børn 

5. Magister Hans Jenssøn Svaning, præst og provst på Samsø f. 28. maj 1600 († 1675-09-27) - gift med en borgmesterdatter fra Holbæk. Formentlig opkaldt efter bedstefaderen.

6. Dorothea Jensdatter Svaning f. 7. feb. 1604 († 1684.10.28 formentlig i Borup ved Roskilde)

7. Mette Jensdatter Svaning - gift med Anders Jensen Hals.

--------- Kommentarer

Begynder vi nedefra med Jens og Dorothea fik de i hvert fald 2 børn i følge Kinch - nemlig barn nr. 5. "Hans" og barn nr. 6. "Dorothea". Hertil kommer antageligvis et tredje barn ifølge Generalkonduktør Christopher Hammer (1720-1804) og hans manuskriptsamling nemlig barn nr. 6. "Mette Jensdatter Svaning". De bar alle navnet Svaning.

På listen fremkommer yderlig 2 børn tilhørende hjemmet, nemlig  2 søstre - listens nr. 2 "Maren Jensdatter" og nr. 3. "Ingeborg Jensdatter Svane". De er formentlig børn af broderen Jens Svane (der officielt førte en Svane som sit Mærke). Dorothea tog hans til sig som plejebørn, efter at denne måtte gå i landflygtighed i år 1600, da han uforsætlig kom til at slå en anden mand ihjel.

Barn nr. 2 - Karine Jensdatter - er lidt af et speciel tilfælde. I følge Ejner C. Larsen - "Nogle familier med rod i 1500 tallets Ribe" notere han hende som Karine Jensdatter, men da de ikke havde børn før 1600 tallet er der ikke sandsynligt at det er deres datter. Derimod er det formentlig søsteren Karine & Peder Ågesens datter (hun bære hendes - moderens -navn). Det kunne også være Jenses datter, men det lyder ikke sandsynligt - navnemæssigt.

Til sidst kommer barn nr. 1 Simon Svane, som kunne være en søn af Jens, men som højst sandsynligt var et afkom af Petrus Ågesen/ Haggaeus & Karine Svane - født i København.

---------------------

Der er nok ingen tvivl om, at de 4 stedbørn var i hjemmet i 1605 og var en integreret del af familien, men det kan med rimelighed fastslås, at de nok ikke er børn af Dorothea & Jens Laugesen.

Og hvordan kommer vi så til en sådan konklusion?

De 2 piger er ikke registreret i Ribes bys Historie eller Ole Degns notater eller andre kilder i Ribe eller omegn. Men ifølge Dansk Biografisk leksikon, bliver Maren – "antaget at være datter af Jens Laugesen og Dorthe Svaning i Ribe" – gift med Rektor ved Sorø skole og Lektor Niels Jørgensen. Og ligeledes finder man frem til Ingeborg i Mulernes aner, nemlig da Claus Mule bliver gift med Ingeborg Jensdatter Svane i 1624 - hvor det antydes at hun er datter af Jens Laugesen.

Simon er nævnt i Ribes bys Historie som en ubekendt Svane i byen. Men et sted må han jo høre til og da han er i Ribe vil det være naturligt at man mistænker Jens Svane som den eneste mulighed for at være far til knægten. Men den holder nok ikke i byretten og det er derfor vor antagelse at det er Peter & Karines barn.

Hvis de var Jens & Dorothea børn, kan man undres over, at både Ingeborg og Maren navngives Svane og ikke Svaning, som Dorotheas 3 andre børn – hvilket er en af de kuriositeter der omgære dem. En anden kuriositet er - hvorfor hverken datter nr. 2, 3 og 4 ikke fik moderens navn "Dorothea" ej heller farmoderens navn ”Mette” men blev døbt Karine, Maren og Ingeborg.

Der er ingen i den nære familie der bar navnet Maren eller Ingeborg – måske lige med undtagelse Jens Svanes evt. ukendte hustru eller dennes mor. Men alt det er der mere om senere under Jens Svane. Her kan vi blot konstatere at der er sket en familieforøgelse på 6 børn udover det der er anført i Ribe Bys Historie, således der syntes at være 7 børn i hjemmet i 1605.

Den kendsgerning at Dorothea har haft svært ved at føde børn, gjorde at de påtog de 3 børn Simon, Maren & Ingeborg som plejebørn/adoptivbørn, da de selv ikke endnu havde nogle børn.

Men det ændrede sig hurtigt da Dorothea efter at være gift i 23 år blev svanger fødte sønnen Hans Jensen Svaning i en alder af 39 år, 41 år da hun fik datteren Mette Jensdatter Svaning og 43 år da hun fik datteren Dorothea Jensdatter Svaning.

Der er i hvert fald noget der tyder på, at med optagelse af den 5 årig Ingeborg og 7 årig Maren i familien i 1599, har de formentlig,  indirekte medvirket til at sætte gang i Dorotheas moderlige hormoner, for året efter føder hun sin førstefødte søn ”Hans”, og derefter i rap 2 børn til, med 2 års mellemrum.

Intet tyder på, at Jens og Dorothea havde andre børn end de nævnte ovenfor, hvor Simon, Karine, Maren & Ingeborg må antages, at være dem der ikke høre til familiens ægtebørn?

For eks. Ingeborg er navngivet Svane og ikke Svaning, som sine 2 søskende – hvilket er en af de kuriositeter der omgære Ingeborg. Går man ud fra, at hun blev født i 1592, rejser det spørgsmålet - hvorfor det store gab på 16 år, fra giftermålet til den førstefødte "Ingeborg"? og igen et gab på 8 år til broderen Hans og senere Dorthea blev født? En anden kuriositet er hvorfor den førstefødte pige ikke fik moderens navn "Dorthea" men døbt Ingeborg.

Der er intet der tyder på at Dorothea har fået flere børn end de 3 der er nævnt her:

Hans Jensen Svaning

Magister Hans Jensen Svaning (Svane) var historiker og præst på Samsø. Efter end skolegang i Ribe studerede han videre først i Sorø og derefter i Lund. Han blev student i 1620. I 1624 rejste til udlandet – med støtte fra Kirstine Munk – og studerede på universiteterne bl.a. i Wittenberg i og Basel.

Han blev magister i København i 1630, og senere rektor ved Sorø Skole. I 1635 blev han ordineret et præsteembede i Besser og Onsbjerg på Samsø hvor han senere blev udnævnt til provst.

Den 31. juli 1636 giftede han sig med en Borgmester datter fra Holbæk ”Anne Jensdatter” – enke efter Mag. Elias Eisenberg.

Hans var en velstuderet mand, der skrev flydende Latin. Men han var historiker om en hals ligesom sin morfar (Hans Svaning) og skrev en del historiske værker/skrifter. Se også Dansk Biografisk Lexikon, C. F. Bricka XIV bind.

Dorothea Jensdatter Svane

Dorothea Jensdatter Svane blev gift med Arnold Hanssøn Munthe og blev en del af Munthe – De Fine familien.

Mette Jensdatter Svaning

Gift med Anders Jensen Hals.

6. Marine Svanedatter – 16 år

Kinch siger om ”Marine f. d. 20de Februar 1562, blev trolovet samme Dag som sin ældre Søster, altså i en Alder af 14½  År, med den berømte M. And. Sören Vedel. Brylluppet stod d. 30te Juni 1577; allerede d. 28de Juli 1578 døde hun under et Besøg i sit Fædrenehjem.”

Marine Svanedatter (f. 20. feb. 1562) døde som 16 årig hjemme hos mor og far i Ribe. Hun blev gift med Anders Sørensens Vedel d. 30 juni 1577 i Ribe og rejste med ham til København d. 22. sep. 1577, næsten 3 måneder efter deres giftermål.

Marine døde i juli 1578 og på samme periode blev der født en pige der også hed Marine Svane. Der er mange der har denne pige som datter af Hans Svaning, men han er nok mere sandsynlig hendes morfar. Jeg anser det som meget sandsynligt at Marine Svanedatter fødte en datter der fik samme navn sin afdøde mor.

Hegelund skriver, at hun døde af pest og Kinch mener hun døde i barsel. Og de har sikkert ret begge 2, for der er en begrundet sandsynlighed for, at hun faktisk fødte en datter og at denne datter fik navnet Marine - efter moderen - og fik ophold hos bedsteforældrene, da faderen, Anders Sørensens Vedel, formentlig hverken havde lyst eller tid til at brødføde en babypige som enkemand.

En gravsten for Marine Svanedatter Svaning der døde i 1578 blev under restaurering i Ribe domkirke 1842 - 1845 slået i stykker og brugt til podier i apsiden.

I hvert fald blev datteren optaget i familien Svaning som deres egen datter, hvor gamle Hans Svaning - som lige havde mistet en datter - sikkert har haft en faderlig samtale med den unge ambitiøse Anders og overbevist denne om rigtigheden i bemeldte løsning.

Anders får fast bopæl i Ribe året efter og bliver gift igen i 1581.

Der er en del ubesvarede spørgsmål vedr. denne del af slægten, hvorfor jeg har skrevet et specielt afsnit om dette forhold og specielt om Marine (II).

Marine (f. 1562) har jeg kaldt Marine (I) og den anden Marine (II) - formentlig født i 1578.

7. Jens Svane - 40 år?

Jens er lidt vanskeligere at bestemme. Mellem datteren Marine og Niels fødselsår er et gab på 3 år, ligesom der er et tilsvarende gab mellem Niels og Abel på 4 år. Da der endnu er et ukendt pigebarn (II) (barn 9) – som sandsynligvis var dødfødt eller død efter få dage – må det være nærliggende at antage, at Jens og pigen er født i en af disse perioder. Jens fødselsår kunne være 1563 og pigen til 1567, men kunne for den sags skyld også være omvendt.

Kinch siger om ”Jens Svane (således kaldte i Almindelighed de ustuderede Medlemmer af Familien sig, ligesom Stamfaderen førte en Svane som sit Mærke) fik en borgerlig Opdragelse; han var af en urolig og voldsom Karakter, og da han, om end på en Måde uforsætlig, havde dræbt en anden ung Mand her i Byen, blev han 1600 svoren fra sin Fred og måtte gå i Landflygtighed. 1603 omtales han som død.”

Om det at være fredløs.

At blive fredløs betyder, at man er en forbryder uden for samfundets fred - gøres fredløs i et fredløsmål.

Jyske lov definere det at være fredløs som følger - i lidt mere nudansk.

Man kunne komme på den tanke, at Jens død i 1603 - som antydet af Kinch – reelt var et proforma dødsfald og at han først døde noget senere. Familiekredsen har formentlig betalt den nødvendige bod og gennem deres netværk holdt ham ”skjult” måske et sted på Sjælland eller i Norge. Der er ingen tvivl om at familiekredsen der på det tidspunkt var ret stor og indflydelsesrig havde muligheden for at gøre det.

Der er noget der kunne tyde på, at Jens var gift i år 1600 og måtte efterlade en kone og 3 børn i Ribe da han gik i landflygtighed – givetvis først til Norge og måske senere til Sjælland på et af godserne fx Turebygaard eller Bregentved. Hvem hans formodede kone var vides ikke, men det syntes at han efter al sandsynlighed havde 2 døtre nemlig; Ingeborg Jensdatter Svane og Maren Jensdatter Svane (som nævn under Dorothea Svaning).

En gift kvinde til en fredløs mand har ikke været særligt morsomt – for ikke at sige rædselsfuld, taget tiden og kvindens stilling i samfundet i betragtning. Kvinder kunne som udgangspunkt ikke være selvstændige eller myndige borgere i købstaden. Deres tilhørsforhold til byen var helt afhængigt af, at de hørte til en husstand, enten som hustru, datter eller tyende.

Med reformationen i 1536 blev det faktisk forbudt at være selvfødende - altså at være ugift og selv tjene til føden.

Så døtrene er formentligt kommet i pleje hos søsteren Dorothea Svaning, og Jens hustru har formentlig fulgt med sin mand til et liv som fredløs i Norge.

Et tredje barn kunne være Simon Svane, en af de løse Svaner i Ribe by - nævnt i Kinch, Ribe Bys Historie i en fodnote ”at der forekommer en Lavrids Hansen Svane og en Simon Svane her i Byen”. Men der er ikke fundet spor af en 10 års dreng i det Laugesens hjem. Men han kan have boet der, når han var i Ribe.

Og netop Simon Svane kunne være Simon Jenssøn Svane – altså en søn af Jens Svane, hvor Jenssøn er blevet udeladt, for ikke at forbinde ham med faderen.

Men flere spor peger også på at Simon faktisk er søn af Karine Suanesdatter & professor ved Kjøbenhavns Universitet, M. Peder Ågesen (Petrus Haggaeus) og at hans navn formentlig var Simon Pedersen Svane.

8. Niels Svaning  (Svane) – 27 år

Han blev udskrevet fra Københavns universitet i 1586. Bruger man broderen Søren - der blev student som 21 årig – som rettesnor, må Niels have været ca. 17-18 år, da han blev indskrevet. Hans fødselsår må derfor være omkring 1565 ud fra den antagelse, at der generelt syntes at være 2 år mellem Marines fødsler efter 1562.

Kinch siger om Niels ”Niels deponerede ved Kjøbenhavns Universitet 1586. 1592 døde han i Strasbourg som Magister og Hovmester for et Par unge danske Adelsmænd.”

Peder Hegelund skriver i sin almanak optegnelser at Mag. Niels Svaning døde i Strasbourg. Han var hovmester for Kristen Skeels sønner - Otto Kristensen Skeel (1576-1634, senere rigsråd og Jørgen Kristensen Skeel (1578-1631), senere rigsmarsk.”

Bue Koae har, side 151 noteret: ”Mag. Niels Svaning, søn af mag. Hans Svaning, omtales flere gange i Peder Kristensens Almanakoptegnelser: Ole degn: Livet i Ribe 1560-1700, se reg. – Han deponerede således 16.10.1586 ved Kbh.s universitet, og 16.4.1591 drog han sammen med Henrik Waldkirk til Tyskland. Han var 1590 opført på listen over Stipendiarii Regii, listen over de personer, som havde modtaget det kgl. Rejsestipendium: Pers. Hist. Tidsskr., 6 rk. VI, s. 142.

9. Pigebarn (II) – 0 år.

Marine Sørensdatter Stages datter har formentligt været dødfødt eller død efter få dage fødselen - hun nåede ikke at få et navn.

10. Abel Svane – 56 år

Abel fødselsår er formentlig 1569. Det er baseret på, at hun var 17 år da hun blev gift og i øvrigt passede ind i rækkefølgen af børn født af Marine. Datoen for hendes giftermål er nemlig kendt. Den samme antagelse er anvendt for Karine, at hun blev bortgiftet i 17 års alderen – hvilket syntes at være almindelig kutyme i familierne dengang.  

Kinch skriver: ”Datteren Abel blev 1586 gift med en berømt Riber, den medicinske professor, Dr. Anders Kristensen i København, der blandt Andet er bekendt deraf, at han var den Første, der vovede at trodse sin Tids Fordomme ved et Forsøg på at indføre Anatomien ved Universitetet. Efter hans Død giftede hans Enke sig på ny med den rige Hans Mechelborg i Helsingør.”

"Denne verdensberömte Mand, som var født 1551, var en Sön af en Riber Borger, Kristen Sörensen, og hans Hustru, Karine Andersdatter. Hans Fader oppebar i flere År Madskatten i Riberhus Len. 1580 brændte han hus, og Kongen eftergav ham Halvdelen af den Fisk, som han havde oppebåret i Skat, og som var brændt. 1591 skjænkede Kongen ham 6 Td. Korn, rimeligvis af hensyn til Sönnen. - Denne sidste havde gået 16 År i sin Fødebys Skole (R. C., S.605)."

Hun blev gift med Dr. Anders Kristensen d. 28. aug. 1586. Om der var nogen børn vides ikke, men i deres 24 års ægteskab er der sikkert blevet til nogle arvinger. i Juni 1602 af Kongen beskikkedes til den anselige Post som Forstander for Sorø Skole og Gods, men døde allerede 4 år senere d. 26. nov. 1606 i en alder af 55 år. Efter hans død forblev hun, i følge kongelig tilladelse, endnu i et halvt år Sorø Skole og Gods bestyrelse, et vidnesbyrd om, at hun må have været anset som en kvinde med usædvanlige evner.  Den 9. maj 1609 blev hun gift igen med (Tolder) Hans Mechelborg og var gift med ham indtil hans død 1623. Hun selv  døde i Helsingør formentlig omk. 1625. Hans Mechelborg (Meckelburg) er født ca. 1545 i Haderslev.

11. Karine Svane – 32

Kinch skriver om ”Karine blev 1588 ligeledes gift med en professor ved Kjøbenhavns Universitet, M. Peder Ågesen, og efter hans tidlige Død med M. Kristen Blimester, Sognepræst i Nyborg.”

Karine Svane var 17 år da hun blev gift med Magister Peder Aagesen (Petrus Haggaeus), (1546-1591)

(Ikke været muligt at finde noget om Aagesen på Internettet.)

Der var formentlig kun et barn i familien, på grund af faderens tidligere død, og det må antages at det var en af de løse Svaner i Ribe i begyndelsen af 1600 tallet, nemlig Simon Svane som højst sandsynligt var et afkom af Peder & Karine.

Peder Aagesen døde i 1591, 45 år gammel - 3 år inde i deres ægteskab. Karine må da have befundet sig i København.

Karine giftede sig igen med magister og Sognepræst i Nyborg Kristen Blimester i 1593.

Det er formentlig Peder Hegelund, der med sine forbindelser, har sørget for at Karine blev gift igen, denne gang med provsten Kristen Blimester. Peder Hegelund har ved flere lejligheder besøgt deres hjem i Nyborg, når han var på rejse til København.

Hvor mange børn de fik sammen vides ikke, men de fik da, efter alt at dømme, en søn ved navn Christoffer Kristenssøn Blimester og antager vi at han er den mellemste af 3 må hans fødeår være omk. 1598.

Simon

Kinch skriver i Ribe Bys Historie i en fodnote ”at der forekommer en Lavrids Hansen Svane og en Simon Svane her i Byen”. Kinch havde ingen anelse om hvor de kom fra. Men Biskops Peder Hegelunds notater hjælper os lidt på vejen.

Simon er født. omk. 1591 i Ribe. Hans far var formentlig Magister Peder Aagesen (Petrus Haggaeus) og Karine Svane, datter af Hans Svaning. Simon studerede formentlig ved Sorø Skole  i årene omk. 1607-1612. Han flyttede senere til København i 1613 for at arbejde sammen med den matematiske professor Anders Oluffssøn i nogle år efter anbefaling af Biskop Peder Hegelund.

Hvor Simon Svane har boet efter Karine & Stedfaderens (Kristen Blimester) død, kan der kun gisnes om, men mon ikke den 13 årig knøs har været i huset enten hos Dorothea Svaning og Jens Laugesen i Ribe og været elev på Ribes Katedral skole eller nok mere sandsynligt hos borgmesterparret Anne Svane & Hans Riber i Horsens.

Karine & Kristen døde formentlig i 1603 af pest (Patriciske Slægter. III. 1915).

Kristoffer Kristenssøn Blimester

Efter forældrenes pludselig død i 1603, må det antages at den nu ca. 5 år Christoffer kom i pleje hos Karines søster i Horsens borgmesterparret Hans & Anne Riber/Svane ligesom halvbroderen Simon Svane.

I hvert fald optræder Kristoffer i Horsens i hele sit liv og bliver far til den senere Jørgen Blimester.

Karine blev da 32 år gammel, så hun må være født i 1571.

12. Anne Hansdatter Svane – 60+

Anne Hansdatter Svane blev trolovet d. 4 jan. 1590, 16 år gammel, med den 45 år gamle Hans Olufsen Riber, borger og købmand i Horsens

Kinch skriver om ”Anna havde d. 9de Aug. 1590 Bryllup med Hans Olufsen Riber, Borger og senere Borgmester i Horsens og blev Moder til den bekjendte Biskop (Ærkebiskop) Dr. Hans Svane i Sjællands Stift, som spillede en Hovedrolle ved Enkevoldsmagtens Indførelse 1660.”

Hans Olufsen Riber, der var Søn af Olaf Staby i Ribe, havde 2 Søstre, af hvilke Else var gift med Peder Lambertsen i Ribe, og Anne med Anders Madsen, Borgmester i Horsens.

Peder Hegelund noterede i sin almanak at ”Om natten eller tidlig om morgenen d. 18. nedkom Maren Svanes med en datter.” og det må have været Anne der blev født d. 18. okt. 1573.

Denne gren af familien bosatte sig i Horsens området – og det er hende og Hans Olufsen Riber som er mine x tip oldeforældre. Men det skriver jeg meget mere om senere.

13. Søren Svane – 32 år

Peder Hegelund noterede i sin almanak at ”d. 6. hen under aften nedkom Marine Svaning med en lille søn.” og det må have været Søren, født d. 6. marts 1575 og ikke som Kinch antyder i 1576.

Kinch skriver om ”Sören skal være født 1576. Han var Student 1597. Senere fik han af den daværende Dakanus i Kapitlet Præsentation på Guldager Sognekald, som lå til Dekanatet. Den 14de Januar 1607 blev han ordineret, men d. 10de August samme År var han stævnet (for den gejstlige Ret) af velb. Mogens Kås til Agerkrog og Guldager Sognemænd. Hvorfor han anklagedes, siges ikke; men Sagen var af den Beskaffenhed, at han fandt sig foranlediget til at frasige sig Embedet. Hans helbredstilstand kan dog have bidraget hertil; thi d. 18de Septbr. døde han af vattersot i Huset hos sin Svoger. Sören Friis, som gik fra Arv og Gæld efter ham.”

Om Søren var gift vides ikke, men noget tyder på at han ikke nåede det, alt den stund han døde hos sin svoger. Søren var sognepræst i Guldager, men ankom syg til huset hos Marine Svanedatter og Søren Friis hvor han døde d. 18. september 1607.

Søren Svaning har åbenbart ikke haft orden i sine pengesager eller også har det været i forbindelse med den løbende retssag, for den 26.sep. 1607 opsagde Søren Friis, på egne og medarvingers vegne, arv og gæld efter sin hustrus broder. Søren Friis lod også for tingdom læse et register over Søren Svaning.

Og den 18. okt. skrev Peder Hegelund til sekretæren ved palle Fasti, om Søren Svanings virksomhed, fejltrin og død.

14. Kirstine Svane -

Kirstine er formentlig det sidste fødte barn af Marine Stage og går man ud fra at hun også er blevet gift i en alder af 17 år, må hende fødselsår have været omkring 1577/1578.

Der syntes at være uenighed om stedet. Peder Hegelund skriver i sin almanak, at hun blev gift med præst Bertel Madsen i Nyborg. Spørgsmålet er så - hvilken Nyborg. De fleste ville nok mene at det var Nyborg på Fyn hvor søsteren Karina blev gift med præst Kristen Blimester (fra Nyborg) i 1593. Men der ligger faktisk et sogn ved Holstebro der hedder Nyborg.

Kinch skriver ”Kirstine ægtede d. 27de Juli 1595 Bertel Madsen, Sognepræst i Holstebro.”

Hvorom alt er så blev hun præstefrue 1595 i Holstebro-Måbjerg kirke, Hjerm herred, Ringkøbing amt, Ribe stift - det ved vi.

Om de sammen fik børn vides ikke, for han døde i 1602 - 7 år efter de blev gift, og der er ikke fundet spor af af eventuelle børn - endnu.

Hvor gammel Bertel Madsen blev, vides heller ikke, men man må antage, at det var en relativ ældre herre hun blev gift med i 1595. Det var i hvert fald i tråd med tiden, at sikre sine døtre til solide mænd i gode stillinger og præsteembedet var nu ikke så ringe endda.

Den nye præst nomineret til sognet i 1602 var den 23 årig Niels Villadsen (f. ca. 1579). Hvad der blev af Kirstine er en anelse uklart, men i følge tidens skik kunne hun jo blive boende i præsteboligen, i mindst et år og samtidig modtage halvdelen af kirkens indtægter.

Da Kirstine kun var ca. et år ældre end den nye præst, ville det nok ikke overraske nogen, at de blev behørig gift efter Bertel Madsens død i 1602. Vi skal ikke glemme at Biskop Peder Hegelund og moderen Marine Stage bestemt har haft en finger med i spillet, da der skulle vælges en ny præst til embedet og sat deres betingelser. Det er da også vort udgangspunkt her, at de blev gift og levede lykkelig til deres dages ende.

Niels døde angivelig den 10. maj 1628 - 49 år gammel. Hvornår Kirstine døde ved vi ikke, men sammen fik de i hvert fald et barn, nemlig Villads Nielssøn i 1607. Det står skrevet "Danmarks Präster genom tiderna".

Vi må præsupponere, at de fik flere børn, i hvert fald spøger der 3 Svaner i området i begyndelse af 1600 tallet, som har den rette alder og navn - nemlig;

	Peder Nilssøn (Svane),
	Erich Nielssøn (Svane),
	Søren Nielssøn Svane, og
	Villads Nielssøn (Svane) født i 1607.

Vi har udnævnt de 3 øverste til stamfædrene for det vi kalder de Midtjyske Svaner.

15. Marine Svane II

Kinch skriver om Marine ”Marine, viet d. 5te Februar 1604 til Sören Kristensen Friis. Denne Mand havde tjent Albr. Friis på Riberhus, tog i November 1603 Borgerskab i Ribe, blev Året efter Husholder i Hospitalet, derpå Slotsskriver på Riberhus og døde ung, Hvorpå Enken giftede sig på ny med Oluf Jensen, Foged på "Turebygård" i Sjælland.”

Marine er formentlig født i 1578 og kontrær til den almindelige opfattelse tror jeg ikke på, at faderen er den gamle Hans Svaning, men at han derimod er hendes morfar. Hun er efter min bedste overbevisning og rimelig betryggelse datter af Marine Svanedatter og Anders Sørensen Vedel.

Det var en tanke jeg kom frem med i sommeren 2002, da jeg studerede Hans Svaning børn sandsynlige fødselsår og rækkefølge. Hen på efteråret 2002 konkluderede jeg at Marine Svane (II) ikke kunne være datter af Hans Svaning, men derimod hendes morfar. Argumentationen blev intensiveret da jeg havde en større e-mail diskussion med professor Edward Neugaard ved Florida Universitet og andre, der granskede i Munthe slægten. Henunder vinteren 2002/03 blev vi alle enig om, at det var det nok var eneste sandsynlige udgangspunkt.

Marine Svane (II) blev trolovet hellig 3 kongers dag d. 6. jan. 1602 og d. 2. maj 1604, 26 år gammel, gift med den nu 24 årig Søren Kristensen Friis - nyborger i Ribe.

Marine var vist nok lidt flyvsk, i hvert fald er der noget der tyder derpå idet hun, efter alle solemærker at dømme, fødte datteren Maren i foråret/sommeren 1602. Om Søren er faderen kan man have sin tvivl om, men hvorom alt er, så var det ham der blev udnævnt til barnefaderen.

At ægteskabet med Søren ikke rigtig har været Marines kop te, står hen i det uvisse, men grundet omstændighederne og det faktum, at sådan havde Mormor Marine Stage og Biskop Peder Hegelund bestemt, så blev giftermålet en realitet.

Formentlig har Søren nok heller ikke været helt vild med det ægteskab, han var jo knap myndig og forberedt på et fadderskab før han blev konfronteret disse realiteter, men han har sikkert fået besked fra højere instanser, som fx. Lensmanden på Riberhus - for hvem han arbejde.

Hvor mange børn Søren og Marine fik, vides ikke med sikkerhed, men i huset i 1610 var der mindst 3 børn, nemlig; Maren, Ingeborg og Anne Sørensdatter Friis.

Maren Sørensdatter Friis (f. omk. 1602) i Ribe og blev – ifølge Norske kilder - gift med 4 præster. Første gang med Isak Jørgensen derefter med Jacob Stoud, Peder Ananisassen Beyer og til sidst med Niels Bugge. Om Maren er der en del mystik, bl.a. om hendes liv, hendes børn og børnebørn. Man kan vist rolig spørge Hvem var:

-  ”Maren Sørensdatter Friis i Danmark?”

-  ”Maren Sørensdatter Friis i Norge?”

Vi ved at hun er født i 1602 men ikke datoen. Vi ved fra de Norske kilder, at en ” Maren Sørensdatter Friis” fik en datter med Ananisassen Beyer i 1660. Hvis hun er den samme dame, så var hun 58 år gammel da hun fødte en datter - lyder det rimeligt? En ting er man enig om, nemlig at en Maren Sørensdatter Friis døde i 1677 i Selje i Norge.

Et evt. udfald på det problem er/vil blive nærmere beskrevet kommenteret under genealogi.

	Ingeborg Sørensdatter Friis (f. omk. 1606) i Ribe og blev gift med Ludvig Hanssøn Munthe. Gennem hende blev Marine Svane og Søren Kristensen Friis stamforælde til Ludvig Holberg og en stor efterslægt med bl.a. familierne Munthe, Stoud, Bugge, Beyer, Friis, Morgenstjerne mf.
	Anne Sørensdatter Friis (f. omk. 1610) i Ribe. I følge en Norske kilde blev hun gift med Sognepræst Mathias Hansen Lemmichen (f. år 1600 død d. 15. feb. 1659) i Hafslo 1636-1638. I hvert fald er der registreret 2 børn; en datter Maren Mathiasdatter Lemmichen i 1640 og en søn Børge Mathiassøn Lemmichen i 1650 (Han blev for øvrigt guldsmed i Ålborg og døde omk.1694).

Søren Kristensen Friis helbred har formentlig ikke været af det bedste, for han havde en del problemer med sit regnskab i 1612 og efter en længere sygdomsperiode døde han så i foråret 1613, 33 år gammel. Han blev begravet omk. d. 24 april 1613 i Ribe.

Søren efterlod sig en kone og 3 børn.

Hjemmet hos Marine var i sommeren 1613 fyldt til bristepunktet med børn - hendes egne 3 samt formentligt tanten (Dorothea Svaning/Laugesen) 3 børn, Hans Mette og Dorothea. Derudover har hun vel også haft ansvaret for onklen (Jens Svane) 3 børn, Maren (hun formentlig gift), Simon (studerede i København) og Ingeborg (hun formentlig allerede bosat på Turebygaard ved Fakse).

I hvert fald er alle sejl formentlig sat ind for at få Marine gift igen og det lykkedes. Den lykkelige husbond var Fogeden på Turebygaard. Om de fik børn vides ikke, men noget kunne tyde derpå, da der senere optræder en koloni af Svaner i området og at de ikke kan traces tilbage til hendes børneflok fra Ribe - undtagen Ingeborg, mere om det senere.

Turebygaard gods ligger i Fakse herred på Sjælland og var en overgang hjemsted for Gøye familien, hvor Oluf Jensen var foged. Bl.a. var det Mette Gøye (1599-1664) der udgav Anders Sørensen Vedels folkeviser – Marine Svane (II) formodet fader. 

Det siges at Marine Svane døde omk. 1630 på Turebygaard, men det er lidt usikkert.

Skal man komme med en konklusion på Marine Svane, så er hun stammoderen til Munthe slægten i Norge gennem hendes datter Ingeborg, samt en stor del af Friis/SVANE slægten i Norge gennem datteren Maren Sørensdatter Friis.

NB:

Familien "Marine Svane" boede i Ribe indtil Sørens død i 1613. Børnene er født og opvokset i Ribe. Adskillige anelister angiver, at de boede i Lund (formentlig Sverige), men det er ikke korrekt. Ligeledes angiver flere anelister der angiver, at Marine Svane skulle hedde Elisabeth, men det kan ikke være rigtig! I hvert fald er det ikke blevet registreret nogen af de Danske kilder.