Tilbage  

Kristoffer Kristenssøn Blimester Svane

 

SVANE familiens Slægtsbog 

Karine Svane og præsten Kristen Blimester

Af Anthony Svane

 

Karine Hansdatter Svane var 17 år da hun blev gift med en professor ved Kjøbenhavns Universitet, M. Peder Ågesen (f. 1546). Han døde i 1591, 45 år gammel - 3 år inde i deres ægteskab. Om der var børn i ægteskabet vides ikke, men en af de løse Svaner i Ribe i 1603, var en Simon Svane som højst sandsynligt var et afkom af Peder & Karine – om ikke det, så af broderen Jens Svane, som tidligere nævnt.

 

 

Karine Hansdatter Svane giftede sig igen - efter at hendes mand, Peder Ågesen, død - med magister og Sognepræst i Nyborg Kristen Blimester i 1593.

De døde dog begge i 1603, formentligt af pest.

Hvor mange børn de fik sammen vides ikke, men de fik da, efter alt at dømme, en søn ved navn Kristoffer Kristenssøn Blimester (ikke Christopher el. Christopher ej Blymester) der må være født i perioden 1594-1602. Ved vi ikke hvornår, men vi anslår at hans fødeår er 1698, det er i hvert fald det vi registrere indtil videre.

 

Efter forældrenes pludselig død i 1603 kom den nu 5 år Kristoffer antageligvis i pleje hos mosteren i Horsens borgmesterparret Hans & Anne Riber/Svane.

I det Riberske hus i 1603 var der bl.a. kusinerne Anne Hansdatter SVANE (5 år) og Else Hansdatter SVANE (3 år) samt fætteren Oluf Hanssøn SVANE(1 år) – den senere borgmester i Horsens.

I 1606 blev Hans Hanssøn Svane født – der som bekendt blev til den senere ærkebisp Hans Svane.

Det var formentlig lidt af en omvæltning i hans liv for den 5 årig Kristoffer der kom, fra et formentlig fattigt præstemiljø, ind i en af de rigeste og velrenommeret intellektuelle Patricefamilie i Horsens, hvor godt købmandskab var en virtue og politisk indsigt i højsæde.

Det antages, at hans 11 års halvbroder "Simon" kom til at bo hos Kristoffer anden moster Dorothea Svaning og Jens Laugesen i Ribe.

Simon har sikkert, da han begyndte, at frekventere Sorø skole i 1607, ofte været forbi Horsens, for at besøge sin yngre halvbroder og bo hos familien - når han skulle til/fra skolen i Sorø.

Der er nok ingen tvivl om at onkelen, Hans Riber, har sørget for de 2 drenge og specielt Kristoffer i hans unge år, for han blev da en velhavende og velrenommeret købmand i Horsens og en højagtet rådmand. Hans søn blev også borgmester i Horsens.

Man må formode at Kristoffer blev elev i Horsens Latinskole ligesom de andre børn i familien og formentligt, som et led i hans uddannelse, kom i lære i den Riberske forretningsverden.

Der er nok heller ikke megen tvivl om, at Kristoffer fik alt mulig støtte senere i livet, af både sin skrupelløse fætter Oluf og bispen Hans Svane, ikke at forglemme Borgmester Ernst von Baden - der blev gift med hans kusine, Anne Hansdatter Riber (Svane) og som var ærligheden selv og et meget hjælpsom menneske.

Alle har godt nok vidst, at han var forældreløs og han kun var en fætter til de børn der boede i det Riberske hus og som sådan ikke havde nogen arvemæssige rettigheder, men det har ikke haft den store betydning - borgmester parrets hjerte var stort..

Kristoffer blev også rådmand i 30ernes Horsens – men det var nok mere til Oluf fortjeneste (så han havde en støtte i rådhusstuen).

Kristoffer Kristenssøn Blimester blev i ~1641 - i en alder af 43 år - gift med Anna Nielsdatter Lottrup (1614-1670). Hun var datter af Niels Hanssøn Lottrup og havde tidligere været gift med Horsens købmanden - Jørgen Madsen Kølholt, som døde omk. 1640.

Niels Hanssøn Lottrup, er ud af en bondefamilie, født i ~1575  formentligt omk. Lottrup skov ved Hedensted. Han døde som svigersønnen også i 1640, et år før sin datters giftermål med Kristoffer Kristenssøn Blimester (Svane).

Annes bror, Hans Nielssøn Lottrup (1610) døde i Gudme i 1677.

Om Kristoffer Kristenssøn Blimester (Svane) havde været gift før vides ikke i skrivende stund, men ægteskabet med Anna Nielsdatter Lottrup resulterede i børnene:

punkttegn

Jørgen Kristoffersøn Blimester, født OKT 1642, i Horsens. Han blev gift med Margrethe Pedersdatter Bering i 1680 - moster til Vitus Bering.
Jørgen blev borgmester i Horsens 1682 og døde d. 27 Juli 1697, i Horsens.
Skifte over Jørgen Kristoffersen Blimester, borgmester i Horsens. 9.9.1698. Margrethe Pedersdatter Bering, der blev født 1643, døde selv i april 1732, se epitafium. Jørgen Kristoffersøn Blimester og Margrethe Pedersdatter Bering fik ingen børn.

punkttegn

Kristen Kristoffersøn Blimester, født 1646, i Horsens, død 1680, i Aalborg. Stilling Sognepræst ved Budolfi Kirke i Aalborg.

punkttegn

Niels Kristoffersøn Blimester, født 1646 i Horsens og død i 1696, formentlig i Næstved. Stilling Sognepræst i Næstved.

punkttegn

Mads Jørgensen Kølholt i Horsens - født før 1640 – som var et barn af Annes tidligere ægteskab med Jørgen Madsen Kølholt.

Kristoffer Kristenssøn Blimester (Svane) døde d. 11. Mar. 1663.

 
     
Slægten SVANE

...en del af Danmarks Historie

 

af Anthony Svane                                          Anthony Svane Copyright 2009