|
Jeg
har fastholdt titlen her "Mit CyberHome" - ikke på grund af et freak-out
profilerende ego trip - men fordi det var den første side jeg lavede af
hjemmesiden i tidernes morgen (1995).
Den har selvfølgelig ændret sig
siden, men for at fastholde det Nostalgiske, kalder jeg stadig denne side Mit
CyberHome.
Det har måske også noget at gøre
med, at StarGate
var den prominente Sci fi serie i tiden, hvor kommunikation foregik
gennem orme gange fra galakse til galakse tusindvis af lysår væk fra vor lille
planet "jorden".
Når man
i gamle dage skulle kommunikerer, så foregik det i kirken eller på Uldum
kro.
Når man skulle udgive et skrift
(en bog/avis) sagde man, at det skulle sendes på gaden.
I dag sender man
det i Cyberspace. Det er nemt, det sparer papir,
opdatering kan ske løbende og der er flere mulige
læsere.
Og det har selvfølgelig heller ikke undgået min
opmærksomhed , at man kan lægge en slægtsbog i Cyberspace, eller som vi kalder
det i dag "på Nettet" ...Internettet.
En afgørende fordel er at slægtsbogen kan blive interaktiv, dvs. andre har mulighed for at få tilføjet
familiefortællinger, baggrunde og historier i den verden deres aner levede
i.
Det kan være direkte eller ved hjælp af links til
sider i slægtsbogen. Og alle har mulighed for at kommentere
og uddybe det skrevne. Fejl kan blive rettet og link sider
tilføjet.
Denne slægtsbog er en hjemmeside, der handler
om slægten SVANE.
Formålet er at give et tidsbillede af en slægt, dens identitet og de accepterede værdier de levede
under - det hele set i et historisk perspektiv.
Vi mennesker reagerer på værdier, der taler til os og
som bidrager til
en fælles oplevelse og identitet! Dét, at blive anerkendt som menneske, at være en del af
et fællesskab - privat som arbejdsmæssigt - er vort fokus på godt og
ondt.
Historisk set har fællesskabet været grundelementet i vores historiske udvikling.
I dag kan man undres over, hvorfor en så stor del af vore
forfædre, mentalt og fysisk fandt sig i at blive behandlet, som de gjorde.
Men det
er der selvfølgelig en forklaring på, nemlig det, at blive sat udenfor fællesskabet,
for de fleste var at begå selvmord. Du levede i et intense nærværende
fællesskab, hvor nærhed og samhørighed var livsvigtige.
Det at miste sin identitet, var kun
de få, der havde mulighed for overleve.
I dag lever vi i et
informationssamfund og tilbringer en stor del af vort liv i
Cyberspace - alene og dog sammen foran PC/TV skærmen - men i hver vores
verden. En verden hvor tiden står
stille medens vi skøjter rundt i verdenshavet efter informationer. Et
ego trip, hvor nærhed og samhørighed foregår i Facebook, Twitter mv. og som kan
ophøre ved et klik på en knap.
Vi SMS i korte korte sentenser og
forkortelser uden megen menneskelig/fysisk kontakt. De unge vil
underholdes, så de bruger en Mobiltelefon eller Smartphone til spil eller laver søgninger
efter mails/links på Internettet for at få noget hurtig adspredelse.
iPhone er blevet synonymet for et cyberfællesskab.
Men trods det, så
søger de unge alligevel, i dag, sammen her og der i deres fritid på
gader og stræder eller i bander.
Obama
effekten har kreeret et sammenhørighed om en idé - et massefællesskab.
Vi
har alle drømme og et ønske om oplevelser i nærhed og samhørighed.
Så i begrebet "Hjemmeside/SmartPhone/Tavler"
ligger måske i virkeligheden et latent ønske om nærhed og
samhørighed/fællesskab - noget familiært - hvor resultatet fås via tælleren (antal hits/opkald) på
hjemmesiden - "Det er min verden ...mit hjem i cyberspace".
Hvor om alt er, så er en hjemmeside
vel i bund og grund en refleksion
af os selv som individ, som virksomhed eller som familie/slægt, et sted hvor vi kan
betragte os selv som vi ser os selv. Et sted hvor vi kan udfolde vore kreative evner
og gøre omverden opmærksom på vores tilstedeværelse og håbe på accept.
Men det er jo også stedet
hvor man kan fortælle om os selv, vise nyheder, profilere vor
virksomhed og ikke mindst fortælle/debatterer om vore slægtsforhold,
vise billeder, kommunikerer.
Det værste, et menneske
kan tabe, er minderne, historien og samhørigheden!
Minderne er noget, vi enkeltvis tager med os, historien står skrevet,
men sammenhørigheden er nuet i en verden under konstant forandring.
 |