N.F.S. Grundtvig blev født den 8. september 1783 og døde den 2. september 1872.

Dansk præst, forfatter, digter og politiker. Født i landsbyen Udby på Sjælland, omtrent midt imellem Vordingborg og Præstø, som det sidste barn i familien. Faderen Johan Grundtvig var præst, og en del af en slægt der mønstre præster tilbage til omkring år 1700; nogle var myndige og selvrådige personligheder, der let kom på kant med andre lokale øvrighedspersoner.

Moderen, Cathrine Marie (Svane) Bang (1748-1822) var datter af Ulrikke Eleonore Svane og kgl. godsforvalter Niels Christian Bang.  En langvarig sygdom 1789-90 prægede hende for resten af livet med en legemlig skrøbelighed, men hun var i øvrigt en viljestærk og praktisk begavet personlighed med valgsproget "Hellere død end raadvild".

Grundtvig tog i 1803 teologisk embedseksamen på Københavns Universitet, hvorefter han vendte tilbage til hjemmet i Udby. Et par år senere fik Grundtvig ansættelse som huslærer på Egelykke, Langeland, hvor han blev ulykkeligt forelsket i husets unge fru Constance Steensen-Leth.

Opholdet på Langeland blev samtidigt indledningen til Grundtvigs forfatterskab og fordybelse i historiske og litterære studier. I 1810 oplever Grundtvig sin første af tre alvorlige maniodepressive psykoser, som kaster ham ud i en stærk åndelig krise.

Samme år skriver han sin første af talrige salmer, Dejlig er den himmel blå. Året efter ansættes Grundtvig som kapellan hos faderen i Udby, og søgte, efter faderens død i 1813, embedet som præst, men fik afslag. Herefter vendte Grundtvig tilbage til København, hvor han søgte at ernære sig som digter.

I 1821 fik Grundtvig ansættelse som præst i Præstø, og et par år senere ansættes han som kapellan ved Frelsers Kirke i København. Fra 1839 og til sin død var Grundtvig præst ved Vartov i København.

Gennem sit forfatterskab, prædikener og talrige foredrag samlede Grundtvig med tiden mange tilhængere over hele landet. Hans opgør med den sorte skole, latinskolen, førte til den grundtvigske højskolebevægelse – med grundlæggelsen af den første folkehøjskole i Rødding, Sønderjylland, i 1844.

Grundtvig, der oprindeligt var tilhænger af enevælden, var med i Den grundlovgivende Rigsforsamling som fortaler for folkefriheden. Han var fra 1849-58 medlem af folketinget, dog uden hans politiske virke kan tillægges den store betydning.

Som en æresbevisning, i anledning af sit præstejubilæum, udnævntes Grundtvig i 1861 til biskop, og han prædikede i Vartov Kirke så sent som dagen før sin død, 88 år gammel.

Om hans biografi og forfatterskab   .....se her         Om hans biografi og forfatterskab