I følge Musik Historisk Museum havde Abrahams en udøvende virksomhed som orgelbygger.

I dag ville man ikke hæve øjenbrynene ved et sådan udsagn og dens betydning. Men for 400 år siden var det en lidt anderledes verden, hvor det at være organist og orgelbygger et meget særpræget og beskyttet beskæftigelse. For at forstå dets betydning er det nødvendigt at vide noget om orgler, dets historie og faget, for derigennem at finde de spor der måske ville være limen til Abrahams og hans forhistorie som orgelbygger.

Problemet var bare, at det eneste jeg vidste om orgler var, at det er en et musikinstrument bestående af en rækker piber, der står i en kirke og at det kræver en organist til at spillede på det instrument.

Jeg kom i den forbindelse til at erindre, at jeg i fordums tid havde siddet og lyttet til Johann Sebastian Bach. (f. 1685 i Eisenach) musik i 3 stive timer - ikke fordi det ikke en skøn koncert, men i 3 timer kan det bliver en noget ensformig affære at høre på.

For at vide mere om Abraham måtte jeg altså dykke ned i orgels historie for, at få lidt mere viden om mine aner og evt. få et svar på - hvem og hvor Abraham egentlig kom fra?

Det store spørgsmål var jo "hvilke organister var der i Danmark på det givne tidspunkt og hvornår kom orgel egentlig til Danmark" og hvor kunne jeg få den historiske viden.

Jeg tog derfor på en rejse i Cyberspace, for at få en bedre viden om dette særprægede instrument og måske en bedre viden om personen Abraham i forhold til orgels historie. Ved at få den viden, kunne jeg få løst nogle slægtsmæssige problemstillinger, bl.a. hvor kom Abraham fra og hvordan blev hans virke som organist og orgelbygger opnået. Og det jeg fandt frem til var lidt overraskende:

• For det første var orgelet ikke særligt udbredt her i landet, på det tidspunkt hvor Abraham var organist og spillede på orgel. Orgler blev først en alm. del af Danske sognekirkerne interiør i det 17 århundrede. Før den tid var det kongen og adelen der for det meste finansieret og sikrede opsættelsen & vedligeholdelsen af orgler i domkirkerne og de store kirker i købstæderne.

• For det andet, var retten til at bygge, opsætte og reparerer orgler kun givet til meget få og privilegerede orgelbygger – i starten hentet fra udlandet. Det var orgelbyggere som Johan Lorentz, Peter Karstensen, Johan & Peter Botzen - som havde kongens bevågenhed og som alene havde eneret som orgelbygger i det Danske rige – inkl. Norge - i 1600 tallet.

Og Abraham var ikke i blandt de privilegerede orgelbyggere, hvilket jo åbenbart ikke forhindrede ham i at udføre hvervet. Men han var måske også mere organisten med en teknisk snilde til at reparerer og vedligeholde orgler end som en faglig uddannet orgelbygger. En Uddannelse der tilhørte eliten i Europa.

Men vi begynder vor historie ved reformationen, som de fleste vel regner med startede d.  31. oktober 1517, da Martin Luther satte sine 95 teser om afladshandel op på kirkedøren i Wittenberg.

Efter reformationen og klassekampene omkring Grevens Fejde i 1536, havde udviklingen fundet et mere roligt leje. Europa var blevet delt markant mellem de katolsk dominerede lande overfor de protestantiske.

Inddragelsen af kirkens ejendom tillige med kirketienden havde styrket kongemagten til suveræne herskere. Kongen var blevet den danske kirkes overhoved for Gud og mennesker og renæssancens livsstil nåede Danmark. Og det er her orgels historie i Danmark bliver interessant, for i de næstfølgende århundrede var det kongemagten der sad med nøglen til dets introduktion i den danske kirke.

For at få et overblik over dette meget specielle håndværk – at være organist og orgelbygger – har jeg hentet lidt historie her fra forskellige kilder, bl.a. har jeg hentet orgels historie fra Hans-Jørgen Sindholt hjemmeside. Men historien om orgler, orgelbygning mv. fylder en hel del, så i det følgende er det kun en summering af orgels spændende historie, men med links hvis man vil læse mere om emnet.

Ordet "orgel" komme fra det græske ord "organon", der betyder instrument. De tidligste orgler, mener man, er opfundet af en musiker, der besad teknisk snilde, i Kresibios i Alexandria ca. 200 år før vor tidsregning. Det var nu ikke de helt store musiske ting man kunne udføre på de første instrumenter, men gennem århundrede udviklede instrumentet sig og dermed også spillet.

I Delphi afholdtes konkurrencer i orgelspil, hvor vinderen blev hædret med en statuette i Apollos tempel - samt en indskrift. Ved de romerske gladiatorkampe brugte man et Hydraulis der bidrog til den almindelige baggrundsmusik/støj på fremragende vis. Hydraulis er den græske betegnelse vandorgelet hvor; hydor betyder vand og aulos betyder fløjte. Vandet fik man via et luftsystem til fløjterne - eller piberne, om man vil. Ved de højere lag i de i den romerske, græske og arabiske rigers hovedstæder brugte man, allerede 100 år før vor tidsregning, orgler til almen underholdning.

Af orgel typer kan nævnes, foruden dem vi kender i kirkerne, kinoorglet som anvendes i biograferne i stumfilmene tid i 1930erne, gadeorgler, som var mest kendt i Holland og de små lirekasser herhjemme, som i princippet er orgler i miniformat.

Med orglets udbredelse i den orientalske verden kom de først orgler ind i den kristne kirke i tiden omkring år 700. Det var orgler med højst en enkelt række med piber på et par oktaver. Det var primitive instrumenter i forhold til de fine tekniske om arkitektoniske værker, vi kender i dag.

De første orgler i Danmark er lidt svært at stadfæste, men vi ved, at allerede i 1555 blev der indviet et orgel i Roskilde Domkirke, bygget af Hermann Raphaëlis, ligesom et af Hermann Raphaëlis orgel står på Københavns slot.

I de første århundrede af kirkens historie var det småt med hvad man havde af orgel, som en del af kirken. Det var kun de større Kirker som fx de gamle Københavnske kirker, domkirkerne og enkelte rigere købstadkirker, havde muligheder for at skaffe sig betydeligere Instrumenter.

Når et orgel skulde bygges, var det som oftest ved hjælp af orgelbyggere sydfra. Men de opholdte sig kun her til lands, så længe den foreliggende opgave krævede det.

Alt andet orgelbygningsarbejde varetoges som regel af de lokale kræfter – som fx Abraham Nielsen Svane – hyppigst med den største sagkundskab af de tilrejsende organister.

Det var i hine tider næsten en given sag, at en organist også var orgelbygger.

Nicolaus Maass 1550-1615

Nicolaus Maass er et af de store navne i dansk renæssanceorgelbygning. Ligesom de andre orgelbygmestre der virkede i Danmark i årtierne omkring 1600, kom han fra udlandet. Han var antagelig af nederlandsk afstamning, men fødestedet eller forældrenes navne kendes ikke.  Senest fra 1582 var han aktiv som orgelbygger i Vor Pommern, hvor han manifesterede sig som en af fagets førende mestre.

I1592 opnåede han borgerret i Stralsund, men valgte at nedsætte sig i København. Her fik han fik titel af ’kongelig majestæts orgelmager' og efterfulgte Hans Brebus i rollen som hoffets faste orgelbygger. Nicolaus Maass døde august 1615, midt under arbejdet med det store orgel til Frederiksborg Slotskirke.

Hans Brebus 150? - 1603

Hans Brebus er et af de tidligste navne i dansk orgelbygnings historie. Selvom han ikke var dansk af fødsel, regnes han blandt de danske mestre, idet han slog sig ned i København (1569 eller tidligere) og efter alt at dømme blev boende her til sin død.

Hans Brebus tilhørte den flamske Brebos-familie, og det antages almindeligvis, at han var søn af Gomnar Brebus fra Lier og bror til Gillis Brebos.

Den omstændighed at Brebos-familien rummer mindst fire personer med fornavnet Hans eller Juan, har flere gange medført forvekslinger i orgelhistoriske redegørelser. Alt tyder dog på, at Hans Brebus (I) forblev i Danmark, da han først var kommet hertil og at han ikke - som det er blevet hævdet - senere begav sig til Spanien for at færdiggøre broderen Gillis Brebos' byggeri i Escorial.

I 1570 modtog Brebus bestalling som kongelig orgelbygger og fik dermed ansvaret for såvel vedligeholdelse som nybygninger på de kongelige slotte. Blandt de købstæder, hvortil han byggede nye orgler, kan nævnes Helsingør, Helsingborg, Næstved, Vordingborg, Stege og Nyborg.

Johan Lorentz 1580 - 1650

Johan Lorentz var ansat hos den musikelskende Christian IV. Johan Lorentz var indvandrede og tysk orgelbygger og han opnåede at få en dominerende indflydelse på 1600-tallets danske orgelbygning.

Johan Lorentz - der var født omk. 1580 i Grimma, Sachsen - kom i lære i Stralsund hos den betydelige mester Nicolaus Maass og blev senere dennes mestersvend.

Da Maass omk. 1602 slog sig ned som orgelbygger i København, fulgte Lorentz antagelig med.  I 1604 blev han sammen med broderen Balthasar Lorentz sendt til Flensburg for at arbejde på det store orgel til St. Nicolai Kirche. 1609 slog han sig ned som selvstændig orgelbygger i Flensburg, og 1610 opnåede han borgerskab som orgelbygger her.

Johan Lorentz, som fra den dag, han trådte i Christian d. 4. tjeneste, og som betragtede sig som dennes tro og lydige tjener, måtte i 1639, efter over 20 års ophold i Danmark, ansøge om den eneret på Orgelbygning i Danmark og Norge, som han faktisk havde haft i den forløbne tid.

Grunden hertil var, at fuskere i faget på foruroligende vis begyndte at gøre ham indpas. Han udmaler i sin ansøgning, ”hvorledes disse Folk, der aldrig havde lært noget, ikke blot gik ham i Næringen, men paa det skammeligste havde bedraget og i Fremtiden ogsaa vilde bedrage baade Kirker og Myndigheder”. Han fik sit privilegium, som blev udstedt d. 30. Maj 1639.

Men han overså, at det var umuligt, effektivt at hævde et sådant privilegium og føre kontrol med eventuelle overtrædelser i et område så stort som Danmark og Norge. De ikke privilegerede orgelbyggeres tal steg da også lidt efter lidt. I alle de år, Johan Lorentz virkede i Danmark, havde han sit domicil i København; man ved, at han i sine sidste år boede i Studiestræde.

En af hans sidste arbejder er formentlig Raphaëlis-orglet i Roskilde Domkirke, der blev renoveret omk. 1650. Facadeopdelingen viser lighedspunkter med orgelbyggeren Johan Lorentz’ byggemåde, og det anses da også, at arbejdet med orglets ombygning oprindeligt var tiltænkt denne mester, men han døde 1650.

Det blev hans tidligere mestersvend Gregor Mülisch, som kom til at udføre arbejdet, han døde han af pesten i 1654 før han var færdig. Året efter fik ”Peter Orgelbygger” 120 Daler for færdiggørelsen af orglet. Denne ”Peter Orgelbygger” har højst sandsynligt været Peter Karstensen Botz fra Viborg, fader til de senere så berømte orgelbyggerbrødre Johan og Peter Petersen Botzen.

Johan Lorentz 1610 - 1689

I Næstveds gamle bydel ligger ikke mindre end 2 store middelalderlige kirker, som ligner hinanden en hel del: Sct. Peders og Sct. Mortens.

I middelalderen hørte begge kirker under Skovkloster (nu Herlufsholm), men efter reformationen blev de sognekirker for borgerne i Næstved.

I Sct. Peders Kirke Næstved står Hans Brebus' orgel fra omk. 1586.

Bregentved Slotskapel

Bregentved slot ligger ved byen Haslev. Kapellet, liggende på første sal i godsets nordfløj, er usædvanligt ved at opbygning af alter, prædikestol og orgel, er samlet i et, hvor orglet er opbygget, så det ligner prædikestolen. Orglet, er det andet i dette kapel, er bygget 1841. Det tidligere kapel fra omk. 1630 lå i etagen nedenunder, hvor der stod et lille positiv.

Sorø Klosterkirke

I Årene 1627-28 leverede Johan Lorentz den ældre et nyt Orgel til Sorø Kirke. Om dette Instruments størrelse og rent musikalske egenskaber ved man ikke meget.

Men Sorø Klosterkirke er en af de største middelalderkirker i Danmark. Den er bygget i sidste del af 1100-tallet, og er et af de første teglstensbyggerier herhjemme. Kirken var en del af Maria klostret i Sorø, som Cistercienserne opførte tilskyndet og støttet af biskop Absalon og den øvrige Hvideslægt.

Gravsat i kirken er bl.a. tre danske konger, Christoffer II, Valdemar Atterdag og Oluf, biskop Absalon selv samt digteren Ludvig Holberg.

Køge kirke

I 1646 søgte den initiativrige organist fra Nikolaj Kirke, Johan Lorentz den yngre, om tilladelse til at opstille et lille orgelpositiv i Holmens Kirke. I 1650erne købte kirken orglet af Lorentz og betalte ham for at spille på det. Det lille, transportable orgelpositiv var bygget af hans far, Christian IVs privilegerede orgelbygger, Johan Lorentz den Ældre.

Sct. Knuds Kirke i Odense

Det andet orgel, vi kender til i Sct. Knuds Kirke i Odense, blev anskaffet brugt fra København 1625-26 og opstillingen blev foretaget af Johan Lorentz den ældre. Historien om Johan Lorentz kan du læse her.

Sct. Mortens Kirke i Randers

2. Bilag 4.1 - Køge Svaner - Orgelbyggerne rev.