Kong Chr. IV var en stor musikelsker og gjorde meget for orglets introduktion og det var også ham der havde den endelige godkendelse af diverse orgelbyggere - for orglerne der stod rundt omkring i de stor kirker var egentlig hans.

Så her står vi med en slægtning - Abraham Nielsen Svane – der betegnes som mester orgelbygger og organist - der, så vidt vides, ikke havde disse forbindelser, endsige uddannelse som orgelbygger og organist.

Slagelse jobbet var antageligvis det første selvstændige job han fik og det er da også første gang han dukker op på den historiske scene som en Dansk organist og orgelbygger.

Man kan også undres over, at hvis han var så berømt, som det antydes i de historiske annaler, herunder Musik Historisk Museum, hvorfor bliver han så ansat som alm. organist i Sct. Mikkels Kirke i Slagelse?

Ser vi på Orglet historie i 1600 tallet og afsnittet om de Sydsjællandske Svaner, er det nok også tvivlsomt, at Abrahams fødested skulle være i Slagelse. Det er dét sted han fik jobbet som organist - formentligt det første selvstændige job – det er stedet hvor han blev gift og boede med sin første kone.

Curriculum – Niels & Abraham Svane

Nærværende Curriculum er et sammendrag af de historiske fodaftryk, Men det er også en markering af hvad der formentlig er faderens del (det grå felt) og hvad der er sønnens del.

Musik Historisk Museum skriver et sted ”Det andet orgel, vi kender til i Sct. Knuds Kirke, blev anskaffet brugt fra København 1625-26. Opstillingen blev foretaget af Johan Lorentz, der samtidig foretog en istandsættelse og ombygning. Instrumentet blev repareret adskillige gange, bl.a. af Peter Karstensen (1641), Johan Petersen Botzen (1677). Abraham Nielsen Svane (1704) og Christian Abrahamsen Svane (1733). To af disse mestre, Johan Petersen Botzen og Abraham Nielsen Svane, var meget belejligt ansat som organister ved kirken, sidstnævnte ligefrem i et kombineret embede som organist og orgelbygger. Bælgene fornyedes 1725 af orgelbyggeren Hans Goldapfel fra Marslev.”

Man har lidt på fornemmelsen, at Musik Historisk Museum tendere til at give Abraham Nielsen Svane en større bredde og kunnen end der måske er plads til, i følge hans livshistorie.

For eks. kunne ovenstående opfattes som om Johan Botzen og Abraham Svane arbejde sammen i Sct. Knuds Kirke i Odense, men det er vist ikke tilfældet, for Johan var ansat i perioden 1674 -1677 (se orgels historie) hvor Abraham først ansættes i 1702.

Et andet sted indikerer man, at Abraham byggede orglet i Skælskør Kirke samtidig med, at han byggede det i Korsør Kirke, men så vidt jeg kan finde ud af, fik Skælskør kirke først et orgel i 1784 bygget af Daniel Wroblewsky og med hensyn til Korsør kirke har jeg ikke været i stand til at finde noget om denne kirke i forbindelse med orgler – måske er der tale om Tårnborg Kirke?

Orglet i Tårnborg kirke er et Starup orgel med 12 stemmer fordelt på 2 manualer og pedal. Det blev indviet ved en festgudstjeneste den l. december 1974. Om der har været et før kan jeg som sagt ikke finde noget om via Internettet.

En anden ting der slår en, ved at læse ovenstående Curriculum er, at Abraham skulle have været en af ansøgerne til reparation af Frue Kirkes Orgel ved Københavns Universitets konsistorium af 1661. Hvis Abraham var den ”Kjøge Orgelbygger” der søgte arbejdet ville han kun være 11 år, hvis han er født i 1650. Det lyder ikke sandsynligt, i så ung en alder, at påtage sig en så stor opgave. Men det kunne jo også være faren til Abraham der havde ansøgt.

Når man samtidig betænker, at de orgelbyggere der havde en kongelig bevilling i det Danske rige, var meget få (se Orglet og Orgelbyggernes historie her) – og Abraham Nielsen Svane var ikke iblandt dem – er det svært at se hvad og hvordan han byggede sin erfaring op som en mester i orgelbygning.

Vi ved, at der fandtes en groende undergrund i 1600 tallet af organister forskellige steder ude i landet, som også foretog små reparationer på de få orgler der var, men det var hunde svært for dem at få etablerede sig som autoriseret orgelbygger. De skulle have en kongelig bevilling, og den var der kun et par stykker der havde og som sad nidkært på det. Men de kunne ikke være alle steder på en gang, så de uautoriserede kunne, som sådan, arbejde i nogenlunde fred og ro.

Og det er nok i det lys vi skal se på Abraham og hans arbejde, i 1600 tallet i Sydsjælland.

Så på vort spørgsmål, ”Hvor lærte Abraham Nielsen Svane at spille på orgelet?” og som orgelbygger lærte at reparerer dem, må det være hos faderen. Så vidt jeg kan se, så var der ikke mange kirker i Danmark der have et orgel i 1600 tallet udover dem på Kronens godser og ryttergodser. 

Hvis vi i flæng skal nævne Kirker i Sydsjælland, hvor vi ved der var et orgel i den første del af 1600 tallet, kan nævnes Køge (1583), Næstved (1586), Sorø (1627), Bregentved gods (1620?) , Fuirendal (1683), Slagelse (166?) og måske Tureby Kirke ved Turebygaard. Det er hvad der var.

Ser vi på Abrahams mulige føde og bosted i de første 12 år af sit liv i forhold til familien Svanes bosteder på Sydsjælland, snævres feltet ind til Turebygaard, Bregentved Gods og Kjøge.

Niels Abraham Svane (omk. 1609 – 1682/86)

En af de spørgsmål, der for mig hele tiden rejste sig - i forbindelse med sønnens (Abraham) evner, erfaring som organist og orgelbyggere var - hvor lærte han det og af hvem?

Det er jo ikke nogen hemmelighed, at der faktisk ikke eksisterede ret mange orgler i Danmark i 1600 tallet og dem der var, tilhørte kronen samt et par enkelte adelsmænd. Og det var bestemt ikke, hvem som helst der fik lov til at spille på et af disse orgel eller endsige bygge/reparerer dem.

Der var enkelte orgelbyggere i Danmark i 1600 tallet, ansat ved hoffet, men de kom alle fra udlandet. Faktisk var der kun en eller 2 orgelbyggere i kongeriget der havde tilladelse til at bygge/reparerer orgler - og det blev opretholdt rethaverisk. Det kan du læse mere om i Orgels Historie³.

Og hvem skulle man egentlig stå i lære hos?

Og det er her vi skal tilbage Ingeborg Jensdatter Svane⁶. For det var på Turebygaard – eller det kunne for den sags skyld også Bregentved Gods - hun kom til i perioden 1609 - 1612 med sine 2 sønner, Hans & Niels og formentlig faderen til Hans – præsten Knud NN.

Ifølge historien⁶ om Ingeborg fandt vi ud af (vedtog vi), at førstnævnte dreng må være Hans Knudsen Svane og sidstnævnte dreng hed Niels Abraham Svane.

Egentlig kan vi ikke føre et håndfast bevis på rigtigheden af ovenstående, endsige navnet, men en logisk analyse peger i den retning.

Om Niels Abraham Svane har haft lyst til at studere og få en uddannelse, ved vi ikke, men hans interesse for orgelmusik har sikkert været stærkere end uddannelsen til magister.

Familien har antagelig været tilknyttet Tureby indtil pesten i 1619 hvor de så er blevet tvunget til at flyttet, formentlig via Bregentved Gods - som de jo kendte ejeren af, gennem familien på Turebyholm – til Køge, hvor præst/skolelærer/rektor Knud NN efter alt sandsynlighed er blevet tilknyttet latinskolen.

Det må også være her i området, den 12 årig Abraham har lært at spille på orglet, nemlig i Køge kirke.

På Bregentved Gods stod der, som bekendt et lille positiv omk. 1630 (billedet).

I Køge Kirke stod der et større orgel fra 1573. Herudover skulle man til Næstved eller Sorø for at finde et orgel på den tid.

En mindetavle i tårnrummet i Køge Kirke omtaler, at orgelet blev restaureret i 1573.

Om det var kirkens orgel vides ikke, men et nyt instrument, fremstillet af Marcussen og Søn i Åbenrå, blev doneret af købmand Thomas Tøxen i 1850.

Men vi ved at Køge præsten i perioden 1616-1633 var Christen Lauridtzen Glob og Poul Jensen var ”orginist i Kioge7” ved kirken.

Organisten i Sct. Nikolaj kirke på det tidspunkt (1624) hed faktisk Poul Jensen Bagger og han har formentligt opdaget, at Niels havde flair som organist og han sikkert medvirkende til, at Niels lærte at spille på orglet.

Det har nok heller ikke været nogen skade til at han, gennem forældrene - havde visse relationer til Bregentved.

Orgler på den tid, som i dag, skulle vedligeholdes og der var normalt organistens opgave, at fortage de nødvendige reparationer – man havde ikke rigtig mulighed for bare at tage telefonen – og med det gamle orgel i ”Kjøge” har organisten sikker haft sine problemer. Men Niels har været lærenem, hjulpet til hvor han kunne og fået en unik ekspertise i tilgift, nemlig det at reparerer og vedligeholde et orgel.

Det kan ikke undre, at han formentlig har gået på Køge skole, hvor bl.a. Mag. Anders Jensen Hals var rector fra 1624 – 1626. Han (Anders) blev – mærkværdigvis - senere gift med Ingeborgs ”søster” Mette Jensdatter Svane, da han overtog præsteembedet i Slagelse i 1627.

Ingeborgs mand, Knud NN, døde formentlig omk. 1623, for i 1624 bliver Ingeborg gift med Klavs Mule.

Med Ingeborgs giftermål ind i Mule familien kommer Niels Abrahamsen Svanes pludselig ind i en familie med betydelig indflydelse, og hvor han kunne få bedre mulighed for at udnytte egne evner som organist og orgelbygger.

På Køge Kirkes hjemmeside under ”Organister ved Sct. Nicolai Kirke” står der følgende om ansatte organister ved kirken i 1600 tallet:

• Anders Jensen 1590-1597

• Poul Jensen Bagger (d.1633) 1607-1633

• Lauge Ibsen 1633 - 1644

• Berndt Schmertz 1680 - 1685

• Petter Katterberg 1685 – 17??

Men der står ikke, hvem der var organist i perioden 1644 – 1680?

Og det passer jo fint med, at den 36 årig Niels Abraham Svane, ved siden af sin begyndende orgelbyggervirksomhed, var tilknyttet kirken som løs organist i denne periode.

Og det kan da heller ikke undre, at han, med sin skolegang i Køge skole, hans besøg på Bregentved Gods og med Klavs Mules indflydelse i lokalsamfundet i Odense, har været i stand til at gøre sig gældende ved, Sct. Nicolai Kirke i Køge og ved Sct. Knuds Kirke i Odense, der anskaffede sig et brugt orgel fra København i 1625-26 og hvor opstillingen blev foretaget af den berømte orgelbygger Johan Lorentz den ældre med Niels som ung læredreng.

Og Niels har sikkert fulgt med Johan Lorentz, da denne i årene 1627-28 leverede et nyt Orgel til Sorø Klosterkirke, hvilket også giver os en forklaring på, hvorfor han bosatte sig på Sjælland. Og derefter var hans lykke sikkert gjort, både som organist, men også som orgelbygger/reparatør og senere med titlen som ”Mester Abraham i Kjøge”.

I 1641 var det den berømte Peter Karstensen der foretog en reparation af samme orgel og det kan ikke udelukkes, at Klavs indflydelse igen har ført til, at Niels Abrahamsen Svane har deltaget med iver i opsætningen og dermed som læredreng hos de 2 mestre. Det er formentlig også her i gennem at han senere, uden større problemer har, kunne vedligeholder diverse orgler i Sydsjælland og arbejde som orgelbygger.

Og det er måske også forklaringen på, at Sct. Nicolai Kirke i Køge ikke havde en fastansat organist, for mester Abraham var til rådighed, når der skulle spilles eller når orglet skulle vedligeholdes/repareres.

Antager man at han var organist til 1880 hvor Berndt overtager jobbet, skyldes det nok, at den gamle orgelbygger (ca. 71 år) får lidt travlt i en sen alder og ikke kunne varetage sit job som organist i Køge.

Det er jo her den store forskel på faderen og sønnens forretning som organist, orgelbygger og reparatør i Sydsjælland opstår, nemlig:

• Niels Abraham Svane (faderen) havde først haft mulighed for at lære at spille på orgel via sin fars formodet præst/lærer gerning i Køge og gennem moderens giftermål med Klavs Mule, fik han den nødvendige opbakning og indflydelse til mere frit at kunne arbejde som orgelbygger og med årene blev af myndighederne benævnt/henvist til som ”Mester Abraham i Kjøge” eller ”den Kjøge Orgelbygger”

• Abraham Nielsen Svane (sønnen) opnåede aldrig de samme muligheder og indflydelse som faderen, da han trådte ud af dennes skygge omk. 1682. Han overtog godt nok forretningen men måtte slå sig til tåls med en stilling som Organist ved Slagelse kirke.

For at afslutte historien om orglet, i Sct. Knuds Kirke i Odense, så blev det reparere igen af Johan Petersen Botzen i 1677. Først i 1704 fik Abraham Nielsen Svane lov til at foretage tilsynet og hans søn Christian Abrahamsen Svane senere i 1733.

I følge Københavns Universitets konsistorium af 1661 søgte man orgelbyggere til reparation af Frue Kirkes Orgel, og blandt ansøgerne var ”den Kjøge Orgelbygger” men som dog vrages. Der er flere der mener, at der tale om Abraham Nielsen Svane, men det er ikke ret sandsynligt, da Abraham kun var 11 år i 1661.

Så meget taler for, at det er faderen vi har med at gøre. Og ser vi på familiens Curriculum ville det ikke være helt ved siden af at antage, at vi har med 2 personer at gøre, nemlig faderen og sønnen – hvor skelsåret er omk. 1682 og sønnen overtager faderens virksomhed. Men åbenbart har han ikke kunne få nok arbejde efter faderen død, for han bliver ansat som organist til Slagelse Kirke i 1684

Og det må derfor være rimeligt at antage, at det er faderen der hentydes til, i Københavns Universitets konsistorium af 1661 som ”den Kjøge Orgelbygger” eller i 1682 hvor magistraten i Malmø henvender sig til ”Mester Abraham i Kjøge”.

I de 2 notater ligger jo også en form for respekt om en persons viden, erfaringsgrundlag og associerede.

Går vi ud fra, at far og søn arbejde sammen om orglet til skelsåret 1682/83, vil det ikke være usandsynligt, at det var faderens tilbagetrædelses år eller dødsår. Vi kan herefter gætte på hans fødeår og det må sandsynligvis ligge imellem 1605 – 1615. Vi har ansat hans føde år til 1609, som det år Ingeborg fødte ham, men det kunne også være et par år senere.

Ifølge Musik Historisk Museum boede Niels i Køge i lang tid, men kikker vi på Køge kirkes liste over organister ansat ved kirken, fremgår det af listen, at der ikke er blevet registreret ansættelse i 32 år, nemlig i perioden 1644 til 1680.

Dette skrift er baseret på nednævnte bilag

1.  Bilag 6.1 - Vejle Svanerne - Hans Knudsen Svane

3.  Bilag 4.2 - Orgels Historie i 1600 tallets Danmark

7  Koge Byfoged - Skifteprotokoller by Aurelia Clemons -[Koge Byfoged, Khvn skpr; Book 3 1606-1633; film 48287]