Omkring 2002 begyndte jeg at interessere mig en del for det jeg kalder "de løse Svaner" og kortlægge deres færden så godt som det nu var muligt. Resultatet blev at jeg på denne side leverede - et måske lidt hastig nedskrevet - referat af hvad jeg havde fundet ud.

Ikke fordi der er noget galt i det, bortset fra at det måske nok var lidt rodet. Men siden er der kommet mere frem der gør, at det måske er på tide at få revideret denne side og fokusere lidt mere på Abraham Nielsen Svane end de mange andre meritter af slægten SVANE det har afstedkommen.

Historien om Abraham Nielssøn Svane er spændende om noget, ikke alene på grund af historien om hans og orgels historie, men primært at han - indirekte - fik mig til at tænke - familiemæssigt - i andre baner nemlig, at prøve at kæde de løse Svaner sammen for om muligt at få et sammenhæng mellem dem og slægten SVANE.

Ved de løse Svaner forstås her; medlemmer af slægten der popper på det historiske alter i tid og rum og på forskellige steder, hvor slægtsnavnet indgår i sammenhæng med andre genealogiske relationer, uden dog umiddelbart at have hverken en fortid eller en fremtid. Men fælles for dem er, at de på forskellige måde har sat et fodaftryk i historien.

Som eksempler på sådanne løse Svaner er Abraham Nielssøn Svane ligesom Ingeborg Jensdatter Svane og Maren Sørensdatter Svane mf.

Der findes mange andre løse Svane i 1600 tallet, men jeg nævner bevidst disse 3 løse Svaner, fordi de har en historie der kæder dem sammen i Sydsjælland i tid og rum i forbindelse med deres forhold til slægten SVANE, specielt i områder omkring Køge, Slagelse samt Sorø.

Men for at begrænse historien om de løse Svaner er denne side nu blevet til en sammenfatning af Abrahams familier forhold, med specielt fokus på hans arbejde som en af de første orgel veteraner i Danmark i 1600 tallet.

Udgangspunktet er taget Marstal familien og Lars Svanes beskrivelse af familiens "grand old man".

Det skriver Lars Svane på sin Hjemmeside om slægtens historie på Ærø.

Gennem gamle dokumenter, som søfarts bøger, breve, testamenter og fotos af enkelte personer har der været muligt for Lars Svane (LS) at lavet en detaljeret Aneliste over den del af slægten SVANE med rødder i i Sydsjælland og Marstal.

Familien har været aktive i lokalsamfundet og det har derfor været mulig at finde oplysninger og beskrivelser af dem i lokalhistoriske beskrivelser og biografier, bl. andet på Marstal Maritime Museum

På hjemmesiden efterlyser Lars Svane personer der evt. har kendskab til Abraham og hans børn af andet ægteskab - døtrene: Christiane Abramsdatter og Anne Sophia Abrahamsdatter samt sønnen Johannes Frederik Abrahamsen Svane.

Lars Svane skriver på sin hjemmeside "Der findes flere slægter med navnet Svane" og det har Lars selvfølgelig fra slægtshistorikeren Hans H. Worsøe - der bl.a. i Dansk Biografiske Leksikon, Stenberg Trepka, bind 14 - har skrevet, i forbindelse med hans 3 biografier af slægten Svane; ”der findes flere af hinanden uafhængige slægter der bære navnet SVANE”.

Men det er en konklusion Hans Worsøe har taget for at underbygge sin 3 biografier og det faktum at han ikke har været i stand til eller forsøgt at finde de bagved liggende slægtled.

Lars Svane skriver videre, at han "forsker i hele efterslægten og forsøger at skrive en biografi på hver enkel person. En opremsning af personer med de helt rå data finder jeg ikke særlig interessant. Kan biografien krydres med fotos, anekdoter, selv om de kan være subjektive, samt andre historiske fakta vil det give et mere fyldigt og nuanceret billede af det enkelte familiemedlem. Det endelige mål er naturligvis at fremstille en slægtsbog med indscannede billeder, samt en biografi for hver enkel person i det omfang materialet rækker".

Og det syntes jeg er alle tiders, for jo mere vi kan få at vide om slægten SVANE jo bedre bliver det.

Min interesse går da heller ikke så meget på Marstal SVANERNE som på Abraham Nielsen Svane og hans  familiemæssige relation generelt til  slægten SVANE og det er hvad denne side handler om, nemlig:

• Hvem var Abraham Nielsen egentlig?

• Hvem var hans far - og hvem var hans mor?

• Hvem var hans bedsteforældre og hvem var hans oldeforældre?

• Hvem var Anne Sophie Nielsdatter Svane - en søster?

for vi ved med rimelig sikkerhed, at hans tipoldefader var Hans Svaning.

Hvem var Abraham Nielsen Svane?                

Det er et godt spørgsmål.

Det kendskab vi har til Abraham er baseret på det  Lars Svane har skrevet og det er for det meste hvad der står om ham i Musik Historisk Museum og derigennem ved vi med rimelig sikkerhed i hovedtræk;

• at Abraham ansættes som organist ved Slagelse, Sct. Mikkels Kirke i 1683

• at Abraham bliver gift i 1684 med Kirstine Pedersdatter (f. ~1650) og at de sammen havde de 3 børn - 2 piger og en dreng. Hun døde dog omk. 1691 måske i barsel - eller på den tid altid nærværende pest - og blev formenlig begravet i Slagelse Sankt Mikkel kirke. I følge Lars Svane aneliste, er det Kirstine Pedersdatter der er stammoder til til slægten på Marstal.

• at Abraham blev gift igen i 1693 med Marie Petersdatter og får med hende endnu 3 børn hvis skæbne endnu ikke er belyst, nemlig Christiane Abramsdatter og Anne Sophia Abrahamsdatter samt sønnen Johannes Frederik Abrahamsen Svane.

• at der er vidnesbyrd om egen virksomhed allerede i 1674/75.

• at han ansættes som organist og orgelbygger ved Odense, Sct. Knuds Kirke. 1. feb. 1702 hvor han fik han bestalling som organist og autorisation som orgelbygger.

• at Abraham Nielssøn Svane dør i Odense dette år. Begraves i Svendborg d. 3. juli. under orgelværket; får jorden frit, fordi orgelværket stod under reparation af ham.

Vi er også nød til at definere nogle antagelser baseret på tilgængelige informationer til rådighed nemlig;

• at Nielsen kan oversættes til Nielssøn

• at Abrahams far hed Niels.

• at faren kunne have heddet  Abrahamsen - deraf fornavnet Abraham - det var ret almindeligt dengang, at navne mellem far og søn skiftede på den måde.

• at Abraham navngav sin søn Christian - hvilket sandsynliggøre, at hans fader bar dette navn.

• at Abraham kom fra Køge egnen og har boet der.

• At slægtsnavnet SVANE kom fra faderen - Det kunne for den sags skyld også være kommet fra moderen, som jo var og stadig er et karakteristisk træk i slægten, at det ofte er kvinderne der bar slægtsnavnet SVANE videre.

Hvor fik Abraham en uddannelse som organist/orgelbygger?               

Ja! det er det andet gode spørgsmål!

For at få svar på det, er det ret vigtig at stedbestemme hans fødeår, fødested/egn mere præcist.

Om Abraham er født i Slagelse - som LS antyder - er dog langt fra sikkert. Så vidt jeg kan se, er det dét sted han blev gift og boede sammen med sin første kone og havde sit arbejde som organist/orgelbygger.

Lars Svane mener at han er født omk. 1650 - måske lidt før - og det er jeg ikke uenig med ham i.

Abraham er rimeligt sikkert født i Vejle præstegård og haft det meste af sin bardom omkring Køge nærmere betegnet i området omkring Turebygaard - Bregentved gods i Sydsjælland.

Men uanset argumentet om hans fødested har der gennem lang tid været et spørgsmål der hele tiden kom op - nemlig,

"hvor og af hvem fik Abraham sin uddannelse som organist og som orgelbygger?"

Og så er vi tilbage til hans forældre - hvem var faderen (el. moderen)

Vi ved, at der ikke mange kirker i Danmark dengang, der have et orgel og havde de et, var det formentlig i forbindelse med Kronens godser og ryttergodser.

Vi ved også, at det var ikke hvem som helst der fik lov til at spille på et sådan instrument som Organist, for slet ikke at tale om en reparation. Det med at få en uddannelse som orgelbygger eksisterede slet ikke - for hvem skulle man gå til?

Det var kun de få udvalgte, med forbindelserne i orden, der kunne få lov til at øve sig på et orgel - og det er ret tvivlsomt, at Abraham havde de forbindelse, med det kendskab vi har om ham.

For mig var det helt klart, at hvis vi vil vide mere om Abraham og hans aner - end det Musik Historisk Museum kunne diske op med - var det nødvendigt at få en bedre viden om det samfundet, miljøet og historien de levede i dengang - specielt med hensyn til at:

• få et mere dybtgående viden om Hans & Marine Svanings børn end den Ribe Bys Historie angiver, herunder hvordan familien migrerede i begyndelsen af 1600 tallet.

• få at vide hvordan og hvornår familien kom til området omkring Slagelse & Præstø og var det muligt at lave et slags migrationsbillede af familien/slægten i Sydsjælland

• få viden om orgels historie og udvikling i Danmark i 1600 tallet, ikke mindst viden om organisten og orgelbyggeren.

Det blev til et omfattende undersøgelsesarbejde over flere år (on/off) der resulterede i flere scenarier hvor de vigtigste her blev til følgende appendiks til slægtsbogen:

• Hans & Marine Svanings børn i 1500 tallet

• Familien SVANE i Sydsjælland i 1600 tallet

• Orglet historie i Danmark i 1600 tallet  her

Hvem var Abrahams fader               

Efter at have arbejdet med Orglet historie i 1600 tallet, er det nok tvivlsomt, at Abrahams fødested er i Slagelse, som LS foreslår. Det er dét sted han fik jobbet som organist - formentligt det første selvstændige job - blev gift og boede med sin første kone.

Når man har læst orglet historie får man det indtryk, at Abraham som sit hovederhverv må have været  organist, men med et talent for at reparerer orgler, som han udnyttede i sin sensommer.

I følge Musik Historisk Museum antydes det at Abraham muligvis havde bopæl i Køge i perioden 1662-1681.

Det lyder da heller ikke helt ved siden af, at han i denne periode havde en fast bopæl der, for hvis vi en stund fokusere på hans forældre, er der jo den mulighed, at det var faderen der havde fast bopæl og værksted i Køge og at sønnen gik i skole i Kjøge. Og så lyder det jo lige pludselig ret sandsynligt, at han som barn og ungt menneske boede hjemme i de første 33 år af sit liv og fik et job som organist i Slagelse kirke i 1683 – formentlig på grund af et paradigmskift i forbindelse med faderens evt. sygdom og død.

Det er ret usikkert om Abraham byggede orgler i Skåne i en alder af 11 år, eller i det hele taget var en berømt orgelbygger. Han havde simpelthen ikke det netværk eller autorisation der skulle til for at få tilladelse at arbejde med kongemagtens og adelens orgler.

Det er nok mere faderen der var den berømte orgelbygger, men da de efter alt at dømme har haft det samme fælles kende navn ”Abraham”, har man ubevidst fokuseret på sønnen og ikke på faderen.

Det er efter alt sandsynlighed, faderen der havde den håndværksmæssige erfaring, viden og netværk/forbindelser samt den nødvendig autorisation, for at blive og være orgelbygger i 1600 tallet.

Og hvor har faderen så har fået det netværk, de nødvendige forbindelser og arbejdsbetingelser der gjorde, at han blev orgelbygger - og formentlig en fremragende organist - det er det vi skal prøve at finde ud af.

Vi skal måske lige gøre opmærksom på at Christian d. IV var konge og i den første halvdel af sin regeringstid var der en en fantastisk fremgang i kongeriget. Men det var også en tid fra 1628 - 1660 med pest, krige, Svenske, Tyske, Polske tropper der hærgede Jylland og epidemiske sygdomme der spredte sig ud over det ganske land. I visse sogne døde mellem 66 % og 90 % af befolkningen, og hertil kom at i en periode forsøgte resterne af den polske hør energisk at gøre folk til katolikker.

Ikke underligt, at vi støder på mange løse Svaner her og der i det ganske land.

Og det var det miljø Abraham hans far og Ingeborg levede under i den første halvdel i 1600 tallet, og for den sags skyld hele slægten.

Det er da også her, vi måske skulle gå tilbage til slægtens hovedstamme, som vi kender så godt, og  fokusere på Hans Svanings barnebarn - en af de løse Svaner nemlig Ingeborg Jensdatter Svane (f. 1592?), opvokset i Ribe hos Dorthea Svane og Rådmand og Tolder Jens Laugesen.

Og det er her historien om de Sydsjællandske Svaner begynder, for det starter alt sammen med Ingeborg og man kan i sandhed sige, at hun er stammoderen til en meget stor del af slægten SVANE.

Abrahams Familie               

Kort fortalt blev Ingeborg antageligvis gravid i Ribe omk. 1607. Faderen var sikkert kendt - men gift og da familiens ære skulle bibeholdes, blev det formentlig af biskop Peder Hegelund - der var gift med bedstemor Marine Stages niece, Anne Andersdatter Klyne – arrangeret, at hun bliv gift med den gamle præst i Vejle, Niels Frandsen. Der i præstegården kunne hun så føde sit barn, en dreng som vi kaldte Niels Svane eller Niels Abraham Svane. Vi har valgt at bruge mellemnavnet ”Abraham”, thi det er det navn der senere anvendes i Køge i forbindelse med den orgelbygger som magistraten i Malmø refererer til ”Mester Abraham i Kjøge”

Den gamle præst - Niels Frandsen - dør i midlertidig medio 1609 – måske af pest.

Og hvordan kommer vi så til den konklusion?

Hvis vi går 1-2 år længere frem i tiden, har vi tidligere sandsynliggjort at Ingeborg fødte et drengebarn, som vi har navngivet Hans Knudssøn Svane¹. Så hvis faderen hed Knud er det tvivlsomt, at det er Niels Frandsen der er blevet registreret som faderen til barnet. Og da skilsmisse på den tid ikke var en ”option”, må det være rimelig at antage at han er død.

Vi kan så konstatere, efter præstens (Niels) død, at Ingeborg får et problem, nemlig som alenemor i et mandssamfund. Men til alt held er lov, skik og brug med hende. For efter mandens død indtrådte hun i det der kaldes ”nådens år”. Efter loven skulle en afdød præst, hans bo eller arvinger i et efter loven nærmere angivet forhold, nyde ophold i præstegården samt andel i embedes indtægter. Det betød i realiteten, at enken havde mindst et år, hvor hun forsat var præstefrue med ret til at bo i præstegården og modtage halvdelen af embedes indtægter til sit og barnets ophold.

Resultatet blev som regel, at den nye præst – hvis han var ugift – giftede sig med enken, så han ikke skulle sove i kostalden i et års tid, men kunne dele den varme seng med præstefruen.

Så ikke overraskende har den nye præst formentlig giftet sig med Ingeborg – som jo var en dejlig frugtsommelig og køn kvinde ud af en god familie og med en dejlig lille dreng.

Den nye præst var formentlig Magister af uddannelse og hans fornavn må have været Knud, men, vi ved det ikke. Men vi er rimelig sikre på, at de fik et barn i 1610, et drengebarn som vi kan kalde Hans Knudssøn Svane, nemlig Hans efter bedstefaderen Hans Svaning, Knudssøn var efter faderen og Svane efter moderen. Så selvom kvinden ikke havde mange rettigheder den gang, så er der noget der tyder på, at Ingeborg havde sat sig i førersædet i familien.

Hvordan Ingeborg ender op på Turebygaard – det ved vi selvfølgelig ikke. Der er flere scenarioer, der lyder rimelige f.eks. Knud kunde dø at:

• hun blev gift med efterfølgeren i embedet og han fik en præstestilling i Tureby Dalby sogn.

• hun blev "ansat" som lærer for Birgitte Brahes børn og blev gift på Turebygaard.

Vi kan ikke afvise den første mulighed såvel den anden mulighed, eller en kombination af dem begge. Men måske er det mere en tilfældighed, at de ender op der, for der er også en tredje muligt scenario.

For vi ved, at hendes kusine, Marine Svane, flyttede til Sjælland sent i 1613 eller foråret 1614 for at blive gift med fogeden på Turebygaard, efter hendes mand, Søren Kristensen Friis død i april 1613. Kirsten giftekniv i det spil har højst sandsynligvis været Ingeborg. Hvem ellers ville have haft en samtidig viden, at måske fogeden på Turebygaard og Marine Svane var blevet enker samme år. Om fogeden var enkemand og måske havde et barn eller 2, ved vi egentlig heller ikke, men hvis han ikke ligefrem havde et behov, hvem ville så giftes med en kvinde der havde 6 børn i forvejen.

Går vi ud fra rigtigheden i det argument, må Ingeborg, med sin mand, være flyttet til øen før 1613.

Hendes mand, Knud, kunne formentlig have fået en stillingen - via Peder Hegelund som mellemmand - som lærer for Birgitte Brahes børn, efter hendes mand, Henrik Gøye, døde i 1611 i Kalmar krigen. Der har Ingeborg fået viden om, at fogeden på Turebygaard var blevet enkemand og videregivet denne information til sin kusine - Marine Svane i Ribe.

Der har nok været nogle lykkelige år for de 2 Svane familier og deres børn - Marines 5 piger og Ingeborgs 2+ drenge - at de kunne voksede op under trygge forhold, men det hele endte brat da pesten kom til Turebygaard i 1619.

Med dens ankomst bragte den mange ofre med sig. Det var så galt, at området blev mere eller mindre ”off Limit” For det var ikke alene på gården pesten kom, men i særdeleshed i de små bysamfund omkring gården. Mange familier blev halveret og døden lurede overalt.

Et af ofrene der døde under pesten var Birgitte Brahe. Hendes døtre blev sendt til Rosenholm hvor godsejeren ”Holger Rosenkrantz” - da han i forvejen var værge ifølge kongeligt dekret - ”at paatage sig Værgemålet for afdøde Henrik Gjøes Børn og efter deres Moders Død, at have opsigt med deres Gods og Indkomst som med sit eget”.

Hvad der skete med Ingeborgs familie i perioden 1619 – 1624, er lidt usikkert, men sandsynligheden for, at de først kom på Bregentved - hvor Steen Brahe regerede - er rimelig stor. Dernæst er de sikkert flyttede til Køge.

Vi går nemlig ud fra at Mag. Knud NN fik embedet i Køge tæt ved kirken, formentlig med lidt hjælp fra Erik eller Steen Brahe på Bregentved. Det må være i Køge kirke - og/eller på det lille ”Positiv på Bregentved gods - Niels Abraham Svane lærte at spille på orglet. Det var de eneste steder i området, at der fandtes et orgel, ellers skulle man til Næstved.

Orgel i Sorø kom i 1627 og i Slagelse kom det først omk. 1680

Ingeborgs mand dør, hvornår ved vi ikke, men vi ved at Ingeborg er alenemor i 1623/24 for hun bliver gift i 1624 med den 49 årig Klavs Mule til Nislevgaard – præst og godsejer på Fyn og søn af en Odense Borgmester. Han havde nemlig bedt, den nu 32 årig Ingeborgs Jensdatter Svane om hendes hånd som hans ægteviet hustru. Som alenemor kunne Ingeborg ikke sige nej til et sådan tilbud – der var jo lidt adeligt over Mule familien. I tilgift fik Klavs Mule 2 stk. halvvoksne stedsønner - Hans Knudsen Svane, der var 14 år på det tidspunkt og Niels Abraham Svane formentlig omk. 16 år i 1624 - og en mor til sin egne børn, sønnen Hans på 3 år og datteren på ca. 1 år.

Og det ville heller ikke være usandsynlig at Klavs Mule mødte sin ”Sjællandske Kvinde” i 1623/24, nemlig Ingeborg Jensdatter Svane på Bregentved gods - hvor en som Klavs ville komme på sine sjællandsrejser. Klavs var adelig - måske bare lidt småadelig men dog kendt og rig mand, søn af borgmesteren i Odense. En mand der vidste hvordan og hvor han kunne begå sig.

Efter giftermålet med Klavs Mule er Ingeborg formentlig flyttet til Odense eller op på Nislevgaard en tid og Hans Knudsen Svane er flyttet til Vejle sammen med Ingeborgs fætter Hans Hansen Svane (Han blev taget ud af Sorø skole pga. sin skrøbelighed), for at få en videregående uddannelse hos teolog Christen Jensen - sognepræst i Vejle, der var gift med Hans Svanes søster, Else Hansdatter SVANE. Der har formentlig udviklet sig et tæt forhold mellem de 2 fætre.

Det var i 1627 at General Wallenstein trængte med en stor Hær ind i Danmark og besatte hele Jylland, som hans Soldater i to år plyndrede og udsugede befolkningen på det grusomste. Det ret sandsynligt at Hans Svanes mor - forh. borgmesterfrue i Horsens, Anne Hansdatter Svane - tog de 2 drenge + resten af sin familie og flygtede til Sjælland og formentlig boede på Turebygaard eller Bregentved gods i en periode, før de flygtede til Friséen.

Niels Abraham Svane har antageligvis ikke haft lyst til at tage et større studium. Han ville  hellere arbejde med det der interesserede ham mest, nemlig orgler. Han er formentlig vokset op med et orgel i hånden, først på Bregentved, derefter i Køge kirke, senere i Næstved og i Sorø klosterkirke.

Niels har måske boet eller har haft mulighed for at bo hos sin moders kusine - Jens Laugesen og Dorothea Svanings datter - Mette Jensdatter Svane. Hun var nemlig gift med Mag. Anders Jensen Aalborg, udnævnt til rector i Kjøge 1624 og senere blev sognepræst i Slagelse fra 1627 til sin død i marts 1654.

Det har formentlig afstedkommet, at han er blevet boende måske i Køge eller på Bregentved, for at dygtiggøre sig som orgelbygger sammen med datidens mester Orgelbygger Johan Lorentz den ældre.

Der er nok ingen tvivl om at Klavs Mule, sammen med Erik Brahe, har haft en finger med i spillet, gennem deres forbindelser, har skaffet Niels de rette kontakter og læremuligheder – det er der flere ting der tyder på. Se historien om Organist Abraham Nielsen Svane.

Klavs Mule dør i 1647 efter 23 års ægteskab med Ingeborg Jensdatter Svane - der boede i Odense da hun døde 7 år senere i 1654, 62 år gammel.

Som datter af en far der var blevet erklæret fredløs, blev hun mor til en berømt borgmester og mor til den første Danske orgelbyggere i 1600 tallet.

Og det er rimeligt sikkert.

Vi ved ikke om hun har haft flere børn.

Med undtagelse af Klavs, var hendes ægteskaber rimelig kortvarige.

Konklusionen er at Ingeborg Jensdatter Svane må være stammoderen til Ærø Svanerne og Vejle Svanerne.

Anne Sophie - En søster til Abraham Nielsen Svane?               

Og så får vi måske også en forklaring på, hvorfor Abraham (ca. 52 år gammel) - der ellers boede og arbejdede ved Slagelse - pludselig fik ansættelse ved Skt. Knuds kirke i Odense i sin sensommer.

Søsteren var gift med Odenses byfoged Laurids Rasmussen Høg (Høy).

Der er selvfølgelig også den mulighed, at Anne Sophie var en ukendt datter af Ingeborg Jensdatter Svane i et tredje ægteskab med en ved navn Niels. Men i så fald må hun være født før Ingeborgs ægteskab med Klavs Mule i 1624 og være omk. 82+ ved sin død.

Dette skrift er baseret eller afskrift af nednævnte bilag               

1. Bilag 6.1 - Vejle Svanerne - Hans Knudsen Svane

3. Bilag 4.2 - Orgels Historie i 1600 tallets Danmark

4.Vedr. indlæg i DIS-Danmark af Carl Rosenberg – 18/02/08 – vedr. dåb af Rasmus Sørensen Lucassen og Johanne Berthelsdatter barn Frands d. 17.02.1699 … http://www.dis-danmark.dk/forum/read.php?1,399923,399923